Danmarkshistorien

Temaside Forfatningskampen, 1866-1901

Artikler

Artikel

Christian 9., 1818-1906

Christian 9. var konge af Danmark i perioden fra 1863 til 1906. Som tilhænger af helstaten og med rødder i Slesvig fik han en hård start på sin regeringsperiode, da Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg efter krigen i 1864.

Artikel

Det politiske parti Højre, 1835-1915

Indtil 1915 var de konservative kræfter i Danmark mere eller mindre organiseret i Højre. Indtil 1880’erne var der tale om en mere uorganiseret konservativ gruppering med forskellige fraktioner, men i 1881 grundlagdes den første af Højres vælgerforeninger, hvorefter Højre udviklede sig til et moderne parti.

Artikel

Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs, 1817-1896

C.E. Frijs var dansk lensgreve og politiker. Han var under grundlovsforhandlingerne i 1865 en ledende skikkelse i fraktionen De Nationale Godsejere, som endte med at få en vis indflydelse på Den gennemsete Grundlov af 1866.

Artikel

Systemskiftet 1901

Den 24. juli 1901 udnævntes den første Venstre-regering i Danmark. Den konservative regering Sehested blev af kongen, Christian 9., bedt om at indgive sin afskedsbegæring, og Venstre-regeringen Deuntzer blev udnævnt.

Artikel

Forfatningskampen 1866-1901

Forfatningskampen er betegnelsen for den politiske kamp mellem Højre og Venstre om tolkningen af forfatningen, der fandt sted fra 1866 til 1901. Med Danmarks Riges Grundlov fra 1849 opstod også forskellige muligheder for tolkning af den.

Artikel

Provisorieårene 1885-1894

I perioden 1885-1894 blev Danmark styret vha. provisoriske (foreløbige) finanslove, der bemyndigede regeringen til at afholde de nødvendige statsudgifter. Perioden udgjorde kulminationen på forfatningskampen – en kamp mellem Folketinget og Landstinget hhv. for og imod folketingsparlamentarismen.

Artikel

Den gennemsete Grundlov af 28. juli 1866

Den gennemsete Grundlov fra 1866 var en revision af Junigrundloven fra 1849. Revisionen indebar først og fremmest indførelsen af privilegeret valgret til Landstinget, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret.

Artikel

Landstinget i den danske Rigsdag 1849-1953

Landstinget var det såkaldte førstekammer i den danske Rigsdag 1849-1953. Tanken bag oprettelsen var i dette kammer at samle de selvstændige, besindige, mere konservative kræfter, som kunne virke modererende på et folketings forestillede reformiver.

Artikel

Valgret 1834-1915

Retten til at deltage i valget af landets politiske ledere er tæt koblet til demokratiet. Men hvilke kriterier ligger til grund for opnåelsen af denne ret? Opfattelsen af stemmeret som noget, der tilkommer alle voksne borgere i et land, er af nyere dato.

Kilder

Kilde

Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866

Efter Wienerfreden i 1864 stod Danmark tilbage med to fungerende forfatninger. Dels var der Junigrundloven fra 1849, som gjaldt for Danmarks indre anliggender, og dels Novemberforfatningen fra 1863, som behandlede Danmark og Slesvigs fælles anliggender.

Kilde

Provisoriske finanslove 1877 og 1885

De provisoriske (foreløbige) finanslove fra 1877 og 1885 var kulminationerne på besværlige forhandlinger om finanslovene mellem Folketinget og Landstinget. I begge tilfælde opløste regeringen Rigsdagen og udstedte en provisorisk finanslov.

Kilde

Proklamationen af visnepolitikken 13. august 1881

Venstrepolitikeren Christen Berg proklamerede 13. august 1881 visnepolitikken fra Folketingets talerstol, da han sagde: "at det [Folketinget] lader Alting visne i Hænderne paa et Ministerium, der trodser den almindelige Valgret." Visnepolitikken indebar, at Folketinget kun ville vedtage et absolut minimum af de love, som regeringen fremlagde.

Kilde

Folketingets adresse til Christian 9. 18. marts 1885

Folketinget, som var domineret af Venstre, rettede 18. marts 1885 nedenstående henvendelse til Christian 9. (født 1818, regent 1863-1906). Adressen var blevet til på opfordring af amtmanden i Holbæk Carl Steen Andersen Bille, og den gav udtryk for Folketingets fortvivlelse over problemerne med finanslovsforhandlingerne.

Kilde

Landstingets adresse til Christian 9., 19. marts 1885

Den 19. marts 1885 sendte Landstinget, som var domineret af Højre, en adresse til Christian 9. Dagen forinden havde Folketinget, som var domineret af Venstre, også rettet henvendelse til kongen. Landstingets adresse udtrykte Landstingets synspunkt, nemlig at Folketinget burde være mere imødekommende i forhandlingerne om den nye finanslov.

Kilde

Christian 9.s adresse til Rigsdagen 21. marts 1885

Christian 9. overrakte 21. marts 1885 et fælles svar til Folketinget og Landstinget på de henvendelser, han havde fået i de foregående dage fra de to ting. I adressen kritiserede kongen Folketinget for at have ført sin visnepolitik siden 1881, og som var den direkte årsag til, at spørgsmålet om Københavns befæstning ikke var blevet løst.

Kilde

Mundkurvscirkulæret, 22. april 1885

Den 22. april 1885 udstedte Højre-regeringen under ledelse af konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913) et cirkulære, der senere er blevet kendt som mundkurvscirkulæret. I ministeriets cirkulære til samtlige skoledirektioner uden for København blev der udstedt et forbud mod skolelærernes deltagelse i de såkaldte riffelforeninger m.v.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet