Regulering af børnearbejdet i København, 1873-1919

Udnyttelse af børns arbejdskraft blev et af de temaer, der i juli 1872 blev drøftet på det første nor­diske indu­stri­­­møde i København. Opgørelser viste, at børn under 14 år udgjorde ca. 10 % af den sam­lede arbejds­­styrke på landets fabrikker og heraf var godt 16 % under 10 år. I industri­elle kredse var man begyndt at blive bekymret for disse børns helbred. Også den socialt engagerede læge Emil Hornemann (1810-1890) gav udtryk for bekymring. I et foredrag på industrimødet gjorde han sig til fortaler for, at børn under 12 år ikke burde anvendes til fabriksarbejde, at arbejds­tiden for børn generelt burde nedsættes, og at de ikke burde bruges til natarbejde.

En udløber af industrimødet blev vedtagelsen af den første danske fabrikslov i maj 1873. Den nye lov forbød fabriksejere at ansætte børn under 10 år. Den daglige arbejdstid for børn i alderen 10 til 14 år blev sat til 6 ½ time og skulle afsluttes én time før skolestart, så børnene ikke kom halsende trætte og sultne i skole. Desuden måtte børn ikke arbejde om natten og på søn- og hellig­dage. Et arbejdstilsyn blev nedsat for at sikre, at disse bestemmelser blev overholdt.

I 1890'erne steg antallet af københavnske børn, der havde arbejde uden for skoletiden. Vækst inden for indu­stri og handel havde skærpet efterspørgslen efter deres arbejdskraft. For mange fattige og børne­rige familier var børnenes indtægter desuden nødvendige for at mætte de mange munde.

Fabriksloven havde sikret beskyttende regler for fabriksbørnenes arbejde. Men for de børn, der arbej­dede uden for fabriksområdet, bl.a. som bybude eller mælkedrenge, eksisterede der ikke en sådan beskyttelse. Blandt skolefolk var der en voksende bekymrin­g for, at de lange og anstren­­gende arbejds­dage skulle få uheldige konsekvenser for børnenes ind­læring. Derfor opfordrede skoledirek­tøren i København i 1897 skoleinspek­tørerne til at ind­berette, hvilken indfly­del­se børnenes arbejde havde på deres skolegang.

Skoleinspektørerne hæftede sig især ved arbejdsforholdene for mælkedrengene, der var ansat ved de store mejerier på Frede­riksberg. Fra 4-tiden om morgenen til frokosttid bragte de mælk ud for der­efter sultne og udasede at styrte i skole, hvor de ofte faldt i søvn. Arbejds­vilkårene for de små by­bude var ifølge skoleinspektørerne ikke meget bedre. Men da mælkedrengene skulle så meget tidli­gere op om morgenen, var det især deres arbejds­vilkår, der var en torn i øjet på skolefolkene. Ord som misbrug, mishand­ling og børneplageri blev hæftet på mejeriernes udnyttelse af drengenes arbejdskraft.

I 1901 blev der vedtaget en ny fabrikslov, hvor aldersgrænsen for fabriks­arbejde blev hævet fra 10 til 12 år og den daglige arbejdstid nedsat med ½ time. Loven åbnede desuden for, at de enkelte kommunalbestyrelser kunne udarbejde vedtægter med hen­blik på at begrænse skolebørns arbejde på områder, der ikke var dækket af fabriksloven. Disse ved­tæg­ter måtte dog ikke være mere vidtgående end fabriksloven.

På opfordring af den københavnske skoledirektion udarbejdede Borgerrepræsentationen en sådan vedtægt, der i maj 1903 blev godkendt af Inden­rigs­ministeriet. Hermed blev det forbudt at bruge børn under 12 år ved ud­bring­ning af mælk, brød og aviser, ved arbej­de­­ i beværtninger og andre forlystelsessteder og ved aftapning af øl og petroleum. Arbejdstiden for børn over 12 år fulgte reglerne i fabriksloven. Dens forbud mod, at børn arbejdede på søn- og hellig­dage kom dog kun til at gælde udbringning af mælk, ikke af brød og aviser. Bemærkelsesværdigt er det, at vedtægten ikke kom til at gælde udbringning af andre varer eller ren­gøringsarbejde, der var de områder, der beskæftigede langt de fleste københavnske skole­børn. Børn under 12 år kunne derfor stadig bruges som bybude eller gøre rent hos private.

I april 1913 blev en ny fabrikslov vedtaget. Den forbød skolebørn, det vil sige børn under 14 år, at arbejde i håndværks- og indu­strivirksomheder. Samtidig gav den kommunal­bestyrelser­ne friere hænder til at gribe ind på områder, der ikke var omfattet af fabriksloven.

Det var baggrunden for, at den københavnske borgerrepræsentation i 1916 foreslog en revision af ved­tægten om børns arbejde. Med den reviderede vedtægt, der trådte i kraft i 1919, blev det forbudt for andre end mindre handlende at bruge skolebørn til ud­bring­ning af mælk. Desuden blev det forbudt for hand­len­de og andre erhvervsvirksomheder at ansætte børn under 12 år. Det betød, at de store meje­rier ikke længere kunne ansætte mælkedrenge, og at der blev sat en alders­grænse for anvendelse af by­bude. Arbejde med bl.a. rengøring i private hjem blev dog heller ikke denne gang omfattet af vedtæg­ten.

Samtidig med at den reviderede vedtægt trådte i kraft, blev der taget skridt til ændring af under­visningstiden i de københavnske folkeskoler. I stedet for at børnene gik i skole enten om formid­dagen eller om efter­middagen, lå undervisningstiden nu for alle mellem kl. 8 og 16. Dermed blev der yder­ligere sat grænser for, i hvor grad det var muligt at udnytte børnenes arbejdskraft. I de føl­gende år skete der da også ifølge skolevæsenets årsberetninger et markant fald i antallet af børn, der havde erhvervs­arbejde efter skoletiden.

• Barselslovgivningens udvikling i Danmark fra 1901-
• Industrilandet Danmark fra 1888
• Velgørenhed i København i 1800-tallet
• Legepladsens kulturhistorie siden slutningen af 1800-tallet
• Børneloven i 1905 og forsorgen for børn i Danmark

• Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker, 23. maj 1873
• Lov om Arbejde i Fabrikker m. v. samt det offentliges Tilsyn dermed, 29. april 1913
• Lov om Arbejde i Fabrikker og dermed ligestillede Virksomheder samt det offentliges Tilsyn hermed, 11. april 1901
• Uddrag af Emil Hornemann: "Om Børns Anvendelse i Fabrikker", 1872
• Debat ved det nordiske industrimøde om børn og unge menneskers anvendelse i fabrikker, 1872
• Industri-Tidenden 1873: Kritik af fabriksloven
• Skoledirektørs beretning om skoleelevers arbejde uden for skoletiden, 1898
• Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik i 1890'erne
• Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871
• Program for Den Internationale Arbejderforening for Danmark 1872
• "Danmark som Industriland". Tale af A. Foss i Industriforeningen 23. marts 1912
• J.C. Holck: Værdigt og uværdigt trængende fattige i København, 1869
• Harald Stein: Den bevarende Kjærlighed overfor de unge Piger, 1876
• F.F. Ulrik: Om arbejdernes byggeforeninger, 1869
• Hans Dragehjelm: Barnets Leg i Sandet, 1909
• Børneloven, 14. april 1905

• Hansen, Anette Eklund: Børnearbejde. En antologi om 1900-tallets børn og arbejde (2005).
• Nielsen, Lizette Albæk: ”Det industrielle børnearbejde og årsagerne til dets ophør” i Arbejderhistorie 31. (1988).
• de Coninck-Smith, Ning: For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen 1880-1914 (2000).