Ærkeengle er en særlig kategori af engle den kristne forestillingsverden. De adskiller sig fra 'almindelige' engle ved at indtage en højere plads i de guddommelige væseners hierarki. If. en udbredt teori i middelalderen (fx i Pseudo-Dionysios eller i Dantes I) var der i alt ni slags væsener, rangeret efter status og nærhed til Gud: de der er tættest på Gud og højest i hierarkiet, er serafer og keruber, og de der er fjernest fra Gud og længst nede i hierarkiet (men derfor også tættest på mennesker) er almindelige engle. Ærkeengle indtager altså den ottende og næstnederste plads. Mens almindelige engle kunne agere i forhold til enkeltmennesker, fx ved at beskytte dem, kunne ærkeengle forstås som dem der varetog meget vigtige opgaver.

I den antikke jødedoms pseudepigrafe litteratur optræder i alt syv ærkeengle ved navn, nemlig Mikael, Gabriel, Rafael, Uriel, Raguel, Sarakael og Remiel. Betegnelsen ærkeengel findes i Bibelen kun i 1. Thessalonikerbrev 4,16 og Judasbrevet vers 9, hvor det begge steder er Mikael, der omtales. I den kristne tradition regnes der ofte kun med fire ærkeengle, de fire førstnævnte. Af dem er Mikael og Rafael de vigtigste. Mikael bliver forbundet med dødsriget og dommedag, og Gabriel bebuder Maria, at hun skal føde Jesus (Luk. 1,19-26). Rafael optræder i det apokryfe Skrift Tobits bog, hvor han fungerer som en 'almindelig' værneengel.

I kristen billedkunst optræder ærkeengle hyppigt. Et smukt eksempel fra barokken er træskærerarbejderne i Vor Frelsers Kirke i København.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig