Niels Jørgen Gimsing var en dansk bygningsingeniør, der i 1976 blev professor ved Danmarks Tekniske Universitet.
Gimsing vandt som studerende førstepræmie i en international konkurrence om motorvejsbroer. I 1967 fik han tre præmier i idékonkurrencen om projekter til den faste forbindelse over Storebælt. Han var stærkt involveret i arbejdet med Storebælts- og Øresundsforbindelsernes broer og var endvidere konsulent ved flere af de største udenlandske brobygningsprojekter, bl.a. projektet til hængebroen over Messinastrædet med en spændvidde på 3,3 km. Gimsings bog om hængebroer og skråstagsbroer, Cable Supported Bridges (1983), er senere blevet oversat til japansk og kinesisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.