Onega, Ozero Onezjskoje, sø i det nordvestlige Rusland, Europas næststørste (efter Ladoga); 9890 km2. Den nordlige kyst danner geologisk grænse til Det Baltiske Skjold og er en indskåret klippekyst med fjordlandskaber. Den sydlige del af søen er lavvandet med lave kyster. Søen har flere tilløb og rummer en del øer; floden Svir forbinder den med Ladoga og indgår sammen med Hvidehavskanalen i et større system af vandveje. Onega er tilfrosset fra januar til maj; vandet er meget rent, og vandstanden reguleres til vandkraftformål.
Det sker
Diabetes
Diabetes, der også er kendt som sukkersyge, blev allerede beskrevet som sygdom for mere end 3500 år siden. Men indtil slutningen af 1800-tallet vidste lægerne ikke, hvad sygdommen skyldtes. 14. november er Verdens Diabetesdag.
Jeffrey Epstein
I næste uge skal Repræsentanternes Hus i USA stemme om, hvorvidt alle de såkaldte Epstein-filer skal offentliggøres. Jeffrey Epstein var en amerikansk finansmand og dømt sexforbryder.
Klimaforandringer
Verdens lande er i disse dage samlet til klimakonferencen COP30 i Brasilien, hvor man forsøger at nå til enighed om global klimapolitik. Forskning viser, at hovedårsagerne til de klimaforandringer, der finder sted nu, er menneskeskabte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.