ansvarsfraskrivelse

En sælger kan ikke afskære forbrugerens indsigelser vedrørende mangler ved at sælge varen »som den er og forefindes« eller med andre tilsvarende generelle forbehold, jf. Købelovens § 75 c, stk. 3 og § 75 d, stk. 5. Bestemmelsen kan ikke fraviges til skade for forbrugeren, jf. Købelovens § 1, stk. 2.

Købelovens § 75 c, stk. 3 og § 75 d, stk. 5, omfatter derved alle generelt formulerede klausuler, der direkte eller indirekte – fx ved at erklære, at forbrugeren er bekendt med enhver mangel – fritager sælgeren for at hæfte for eventuelle mangler. En sælger kan derfor ikke, som det var tilfældet før 2002, sælge en vare med mere eller mindre ukonkrete og generelle forbehold. Det er især på brugte varer, som for eksempel biler, at der tages denne type forbehold. Tidligere kunne sælgeren således forringe forbrugerens ret til at klage over mangler ved at tage forbehold for varens tilstand. Dette kan ikke længere gyldigt aftales.

Sælger kan dog stadig tage et konkrete forbehold for den solgte genstand, og parterne kan som hidtil aftale, hvilke egenskaber salgsgenstanden skal opfylde. Købeloven kan fx tillade, at en bilhandler ved salg af en brugt bil lader der være et konkret forbehold om, at der mangler et reservehjul. Kommer et konkret forbehold i konflikt med de ufravigelige bestemmelser i Købelovens § 75 b, stk. 1, nr. 1-4 og § 75 c, stk. 1, nr. 1-4, kan sælgeren dog ikke fritages for forbrugerens eventuelle mangelsbeføjelser efter Købelovens § 78, medmindre køberen specifikt var gjort opmærksom på den specifikke mangel ved genstanden, jf. Købelovens § 75 c, stk. 3.

• aftale