Tegning af en person, der lider af skørbug. Fra 1929.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 4.0

Skørbug er en sygdom, der skyldes mangel på C-vitamin. Det var engang en frygtet sygdom, der kunne føre til døden. Især døde mange søfolk af skørbug.

Faktaboks

Etymologi

Navnet stammer fra den gammelnorske betegnelse skýrbjugr, hvor bjugr eller vatnsbjugr kan oversættes med 'væskeophobning (ødem)', som man mente var en følge af ensidig indtagelse af skýr – en norrøn mælkeret, der havde lidt til fælles med vores moderne mejeriprodukt skyr.

Også kendt som

skorbut (tysk), scurvy (engelsk), scorbutus (latin), de er alle konstrueret på baggrund af den gammelnorske betegnelse.

Forekomst

I dag er skørbug en sjælden sygdom. I vestlige lande er enkelte tilfælde registreret, blandt andet blandt ældre, der har en meget ensidig kost. Skørbug kan observeres i lande, hvor adgangen til C-vitaminrige frugter og grøntsager er begrænset.

Årsager

Sygdommen skyldes mangel på C-vitamin. C-vitamin er nødvendigt for at danne bindevævsproteinet kollagen. Når kollagen ikke bliver produceret, vil det påvirke mange væv i kroppen.

Symptomer på skørbug

I den tidlige fase vil sygdommen give træthed, uoplagthed og åndenød. I senere stadier er der smerter i muskler og led, blødende tandkød, tandløsning, tør hud og blødninger under huden. Selv lette tryk på huden kan give blå mærker. Sårheling går også langsommere. Døden kan indtræffe på grund af store blødninger i hjernen eller hjertemusklen. Knoglerne kan få en ændret overflade, og tænderne kan løsne. Anæmi er også et almindeligt sygdomstegn.

Symptomer kan også ses ved en mildere mangel på C-vitamin, fx træthed og øget infektionsmodtagelighed.

Børn, der får skørbug (Barlows sygdom), bliver blege, får nedsat underhudsfedt, deformiteter i ekstremiteterne og blødninger.

Historik

To medicinsælgere, deres koner, hunde og katte, der skændes og slås om fordelene ved deres anti-skørbugpiller.
Radering af J. Bretherton efter H.W. Bunbury, 1774.
Af /Wellcome Images.
Licens: CC BY 2.0

Skørbug har været en frygtet sygdom gennem århundreder, da årsagen ikke var kendt. Ubehandlet er skørbug i princippet dødelig. Skørbug forbindes ofte med lange sørejser, hvor kosten var salt kød og gammelt brød dag ud og dag ind. Et rask menneske kan klare sig i omkring et halvt år uden nogen tilførsel af C-vitaminer, før de første symptomer viser sig, så søfolkene dengang gik nok allerede om bord med en let grad af skørbug.

Sagalitteratur

Tilstanden er omtalt de norsk-islandske sagaer så tidligt som i 900-tallet, bl.a. i Torstein Hvites saga. Der står det, at Torstein fik skørbug på rejsen fra Island til Norge og blev så dårlig, at han var døden nær, før han endelig nåede land. Og da biskop Arni Thorlaksson i 1289 blev syg på en lille tur fra Danmark til Norge, fortæller historien, at "han havde færre kindtænder med sig hjem, end han havde haft, da han rejste ud".

C-vitaminet er relativt flygtigt og tåler dårligt opvarmning og kontakt med tungmetaller. Husholdningen i ældre tid var ikke egnet til udnyttelse og bevaring af vitaminet. Der var dårlige opbevaringsmuligheder, så kosten var baseret på tørret, saltet, røget og kogt mad, og det at spise frisk fisk blev mange steder betragtet som noget naturstridigt. Det ses eksempelvis i en kostplan fra Holar skole på Island fra 1746, hvor der stod tørfisk og smør på menuen som hovedret morgen, middag og aften, i alle ugens syv dage.

Folk beskyttede sig mod skørbug på forskellig vis. Allerede i sagatiden brugte man den C-vitaminrige plante kvan.

Nyere tid

I den dansk-norske marine var skørbug et alvorligt problem. Kong Christian 4. gjorde i den forbindelse et – angiveligt mislykket – forsøg på at dyrke multebærAmager, da han vidste, at disse bær fra Norge var god medicin mod sygdommen. Han havde allerede haft dårlige erfaringer med ekspeditioner i arktiske områder. I 1619 havde han sendt den norske kaptajn Jens Munk afsted med to skibe og 64 mand i et forsøg på at finde Nordvestpassagen. Kun tre mænd og ét skib vendte tilbage efter en dramatisk overvintring i Hudsonbugten, hvor 61 søfolk døde af skørbug.

Opdagelse af C-vitamin

Et billede af tønder med limejuice, der skulle forbygge skørbug hos de britiske soldater, som var ved fronten i Irak. Fra 1914-1918.
Af /Wellcome Collection.
Licens: CC BY 4.0

Det var først, da den britiske marinelæge James Lind (1716–1794) i midten af 1700-tallet viste, at citrusfrugter var effektiv behandling mod skørbug, at dette kom i mere regelmæssig brug. Da kartofler blev almindelige fra 1800-tallet, blev de den vigtigste C-vitaminkilde.

Den kemiske forbindelse, der kunne forhindre og helbrede skørbug, blev isoleret fra citronsaft i 1928 og fik navnet ascorbinsyre, i overført betydning antiskørbugsyre.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig