skørbug

Tilstanden er omtalt de norsk-islandske sagaer så tidligt som i 900-tallet, bl.a. i Torstein Hvites saga. Der står det, at Torstein fik skørbug på rejsen fra Island til Norge og blev så dårlig, at han var døden nær, før han endelig nåede land. Og da biskop Arni Thorlaksson i 1289 blev syg på en lille tur fra Danmark til Norge, fortæller historien, at "han havde færre kindtænder med sig hjem, end han havde haft, da han rejste ud".

C-vitaminet er relativt flygtigt og tåler dårligt opvarmning og kontakt med tungmetaller. Husholdningen i ældre tid var ikke egnet til udnyttelse og bevaring af vitaminet. Der var dårlige opbevaringsmuligheder, så kosten var baseret på tørret, saltet, røget og kogt mad, og det at spise frisk fisk blev mange steder betragtet som noget naturstridigt. Det ses eksempelvis i en kostplan fra Holar skole på Island fra 1746, hvor der stod tørfisk og smør på menuen som hovedret morgen, middag og aften, i alle ugens syv dage.

Folk beskyttede sig mod skørbug på forskellig vis. Allerede i sagatiden brugte man den C-vitaminrige plante kvan.

I den dansk-norske marine var skørbug et alvorligt problem. Kong Christian 4. gjorde i den forbindelse et – angiveligt mislykket – forsøg på at dyrke multebær på Amager, da han vidste, at disse bær fra Norge var god medicin mod sygdommen. Han havde allerede haft dårlige erfaringer med ekspeditioner i arktiske områder. I 1619 havde han sendt den norske kaptajn Jens Munk afsted med to skibe og 64 mand i et forsøg på at finde Nordvestpassagen. Kun tre mænd og ét skib vendte tilbage efter en dramatisk overvintring i Hudsonbugten, hvor 61 søfolk døde af skørbug.

Det var først, da den britiske marinelæge James Lind (1716–1794) i midten af 1700-tallet viste, at citrusfrugter var effektiv behandling mod skørbug, at dette kom i mere regelmæssig brug. Da kartofler blev almindelige fra 1800-tallet, blev de den vigtigste C-vitaminkilde.

Den kemiske forbindelse, der kunne forhindre og helbrede skørbug, blev isoleret fra citronsaft i 1928 og fik navnet ascorbinsyre, i overført betydning antiskørbugsyre.