valgret

Almindelig valgret betyder nu, at alle statsborgere, som har nået myndighedsalderen, kan stemme ved de pågældende valg, hvis de i øvrigt ikke er umyndiggjort. Formel eller reel diskrimination på grundlag af især køn, alder, race, sprog, uddannelsesforhold, ejendomsbesiddelse eller indtægt og formue krænker den almindelige valgret.

Det anses derimod normalt ikke for stridende mod almindelig valgret at stille krav om opnået myndighedsalder, bopæl i valgkredsen eller statsborgerskab.

I forhold til almindelig valgret ved nationale valg har det ikke været ualmindeligt, at valgretten til lokale valg var enten snævrere, fx pga. krav om skattebetaling, eller bredere, fx blev valgret for kvinder i Danmark indført tidligere til kommunalbestyrelsesvalg end til folketingsvalg, hhv. 1908 og 1915.

Desuden har indbyggere med statsborgerskab i et EU-medlemsland, Norge eller Island samt andre, som har haft fast ophold i Danmark i mindst fire år, nu valgret til regionsråd og kommunalbestyrelser, men derimod ikke til Folketinget.

Lige valgret betyder, at alle vælgere har tilnærmelsesvis samme grad af indflydelse på valgresultatet. Dette nås nemmest i forbindelse med forholdstalsvalg.

Hemmelig valgret betyder, at vælgerens frie valg er beskyttet, idet der er effektive garantier for, at andre ikke kan finde ud af, hvorledes han eller hun har stemt. I Danmark indførtes hemmelige valg ved folketingsvalg fra og med valget i 1901, ved kommunale valg fra og med valget i 1909.

Endelig betyder direkte valgret, at vælgeren stemmer direkte på en kandidat eller et parti og ikke som ved indirekte valg på en anden person, der derefter på hans eller hendes vegne stemmer på den kandidat eller det parti, der er opstillet til det egentlige valg.

I Danmark har ca. 10 pct. af den voksne befolkning ikke dansk statsborgerskab, men bor her, arbejder i mange tilfælde, betaler skat og indgår i samfundet på en måde, der giver dem en klar interesse i den politik, der føres i Folketinget og af regeringen. Alligevel kan de ikke deltage i folketingsvalgene. Mange af dem kan deltage i kommunal- og regionalvalg, men mange af dem vil også gerne kunne deltage i, hvad mange mener, er de vigtigste valg.

Tilsvarende er der en gruppe af danske statsborgere over 18, der ikke opfylder kravet om fast bopæl i Danmark (således som det defineres i folketingsvalgloven). og som derfor heller ikke kan deltage i folketingsvalg (og i øvrigt heller ikke i kommunal- og regionalvalg). Det antages, at gruppens størrelse svarer til ca. 4% af den voksne danske befolkning. Mange af dem har stadig betydelig tilknytning til Danmark og derfor også interesse i, hvad Folketinget beslutter.

Alle lande har tilsvarende grupper af udlændinge, der bor og arbejder i landet, og statsborgere, der bor uden for landets grænser. Danmarks regler for valgret for udlandsdanskerne hører imidlertid til de mest restriktive. Regeringen har i 2025 nedsat et Valgretsudvalg, der skal se på, om der inden for Grundlovens rammer er mulighed for at ændre reglerne.

• kvindevalgret
• valgsystemer
• valgmandskollegium