Ølst Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Ølst er den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddørens hul er endnu i brug, mens norddørens er muret til. De har begge bevaret deres sirligt udformede romanske portaler med monolitter.

Både korets østlige gavl samt korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer, hvoraf flere endnu kan ses på nordsiden.

På skibets sydside er der et våbenhus, der formentlig blev opført i 1700-tallet. Det har et let opskalket tag, dvs. at det har svaj i bunden af taget. I gavlen er der et rundbuet dørhul med overvindue.

I 1857 blev korets østlige gavlspids ommuret i små, røde teglsten.

I 1867 blev kirken restaureret ved arkitekt Frits Uldall, hvor store dele blev muret om, og man lavede en klokkekam over skibets vestlige gavl.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af skibets flade bjælkeloft og korets hvælvede loft. Det ottedelte hvælv med den fine roset i toppen blev formentlig udført i den sengotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv.

Kirkens døbefont er fra middelalderen, og den står i koret. Den er udført i kalksten på Gotland, og dens kumme med otte sider har relieffer med dyrefigurer og masker. Fonten har formentlig været bemalet.

Det murede alterbord har på forsiden en moderne kopi af det gyldne alter, Ølstalteret, der er en middelalderlig altertavle i kobber, som blev sat i en træramme i renæssancen. Originalen findes på Nationalmuseet i København.

Kirkens klokke er ligeledes fra middelalderen, men den er uden indskrift.

Prædikestolen fra slutningen af 1800-tallet er udført, så den efterligner en enkel renæssancestil. Den har i fagene blanke, rektangulære felter, og på hjørnerne har den glatte søjler med terningkapitæler.