Med ikrafttrædelsen af Straffuldbyrdelsesloven i 2001 blev der for første gang opstillet regler for de indsattes rettigheder og pligter med udgangspunkt i en samlet lov. Straffen er selve frihedsberøvelsen, og indsatte skal ikke pålægges andre begrænsninger end dem, der følger af lovgivningen, og som er nødvendige for at gennemføre frihedsberøvelsen. Indsatte skal efterleve institutionernes regler og kan straffes disciplinært med bøde eller strafcelle. Strafcelleanbringelser foregår i isolation uden mulighed for fællesskab med medindsatte. I efteråret 2023 blev disciplinærstraffesystemet udvidet med fire nye sanktionstyper bestående af midlertidigt udgangsforbud og midlertidig begrænsning i retten til besøg, midlertidig begrænsning i brevveksling og midlertidig begrænsning i telefoni.
Det vigtigste middel til regulering af livet i dagligdagen er imidlertid den dynamiske sikkerhed, dvs. personalets tilstedeværelse og meningsfulde kontakt under arbejde, sagsbehandling og fritid med de indsatte. Livet og de personlige udviklingsmuligheder skal mest muligt ligne virkeligheden uden for fængslet.
Under et fængselsophold er det centralt for indsatte at bevare muligheden for at holde kontakt til familie og venner og i det hele taget til det liv og det samfund, som den indsatte løslades til. Indsatte har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives tilladelse til besøg i videre omfang. Besøg sker som hovedregel under private former, ofte i særlige besøgsrum. Indsatte, der afsoner længere fængselsstraffe, har i nogle fængsler mulighed for at opholde sig i besøgslejligheder i længere tid sammen med deres familie. For at mindske indsmugling i lukkede fængsler og arrester visiteres både indsatte og besøgende ved hjælp af detektorkarme og bagagescannere mv.
Livstidsdømte er ved lov nr. 157 af 31. januar 2022 (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder) blevet begrænset i deres muligheder for at få besøg, idet de i de første ti år af deres afsoning som udgangspunkt kun have kontakt med nære pårørende eller personer, de kendte før varetægtsfængslingen. Det gælder både besøg, telefonsamtaler og brevveksling.
De indsatte kan få tilladelse til midlertidig at forlade fængslet. Sådanne udgange skal have et bestemt formål, og en vis del af afsoningstiden skal normalt være gået, inden der kan gives udgang. I hvert enkelt tilfælde skal der foretages en konkret vurdering med henblik på risikoen for ny kriminalitet, udeblivelse, indsmugling af stoffer eller lignende. Udgang fra lukkede fængsler sker ofte under ledsagelse af en fængselsbetjent.
Der er ret og pligt til beskæftigelse under afsoning i fængslerne. Pligten betyder, at indsatte straffes disciplinært ved arbejdsvægring. Retten betyder, at Danmarks Fængsler er forpligtet til at kunne beskæftige alle indsatte. Alle fængsler har arbejdspladser med egentlig produktion, fx træindustri, landbrug og tekstilfag. Derudover udføres lønarbejde for andre virksomheder, navnlig i form af montage- og samlearbejde på værksteder eller i cellerne. En del indsatte beskæftiges ved rengøring og vedligeholdelse af den store bygningsmasse og bidrager herved til at holde driftsudgifterne nede.
Beskæftigelsespligten kan også opfyldes ved, at den indsatte modtager undervisning på fuld tid eller som en del af arbejdsugen. I åbne fængsler finder undervisningen ofte sted ved udgang til samfundets almindelige undervisningsinstitutioner, mens de lukkede fængsler tilbyder almene fag på folkeskolens afgangsniveau, specialundervisning, HF enkeltfag, selvstudium med vejledning samt en række AMU-kurser. Endelig kan beskæftigelsespligten kan opfyldes ved deltagelse i strukturerede behandlingsforløb, fx mod misbrug eller forskellige former for adfærdskorrigerende programmer. Siden 2007 har der været behandlingsgaranti i Danske Fængsler for både stof- og alkoholmisbrugere. I 2025 er timelønnen for indsatte på 12,24 kr. med mulighed for et mindre stabilitets- og /eller kompetencetillæg på 3,72 kr.
Siden midten af 1980’erne har Danmarks Fængsler givet indsatte ansvaret for madlavning, vask, reparation af tøj osv. Alle fængsler har i dag selvforplejning. På fængselsafdelingerne er der et køkken med mulighed for at lave mad. De indsatte får et beløb til indkøb af madvarer i fængslets købmandsbutik og er selv ansvarlige for deres kost. I 2025 får indsatte udbetalt et kostbeløb på 82,81 kr. pr. dag samt 8,80 kr. pr. dag til fx personlig hygiejne, sygeplejeartikler og vaskepulver til vask af privat tøj.
Den sociale og personlige situation er som oftest meget kompliceret for den indsatte. Arbejdet på det felt er en vigtig del af det arbejde, der udføres i fængslerne. For indsatte med lidt længere straffe skal der udarbejdes handleplaner, som skal koordineres med de sociale myndigheder. Både socialrådgivere og fængselsbetjente deltager i sagsbehandlingen, dvs. afdækning af den hidtidige sociale og personlige situation, vejledning om problemløsning, motivering til løsning af problemer og udarbejdelse af planer for en konstruktiv udnyttelse af tiden i fængsel og en fornuftig udslusning. Et vigtigt element i udslusningen er prøveløsladelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.