Ølsted Kirke er en sognekirke med romansk kor og skib og et tårn fra 1891. Kirkebygningen bærer præg af en hårdhændet 1800-talsistandsættelse, som har frarøvet den mange spor af tidligere tider. Også i det indre har kirken været udsat for ændringer i løbet af kirkens lange historie, men der er bevaret inventar fra middelalderen, renæssancen og tiden efter midten af 1800-tallet.
Ølsted Kirke ligger på en banke midt i den historiske landsby af Ølsted, ca. 12 kilometer nord for Aarhus. Kirkebygning og kirkegård er omgivet af spredt bebyggelse, som marklandskabet spreder sig rundt om. Mod syd ligger herregården Kærbygård, hvis ejere også tidligere har ejet kirken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.