Ølsted Kirke (Aarhus Kommune)

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Ølsted er kirken opført af tilhuggede granitkvadersten, som dog er blevet omsat. Korets og skibets gavle er glatte og muret i røde mursten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af disse skimtes den nordlige svagt, og ses som en rektangulær udvendig niche i tilmuret form. Af oprindelige små, romanske vinduer er korets øst- og nordvinduer bevaret i tilmuret form.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. Rundt om i landet betød det, at de mange romanske kirker blev udbygget og ombygget med bl.a. våbenhuse og tårne i stort antal. Desuden muliggjorde teglstenene, de såkaldte munkesten, som er lidt større i nutidens mursten, at man mange steder opført hvælv over kirkerummene. I Ølsted spores disse middelalderlige bygningsaktiviteter knap nok efter en større istandsættelse i 1891, hvor man nedrev et våbenhus af bindingsværk af ubestemt alder og et styltetårn, også af ubestemt alder, men antagelig fra senmiddelalderen.

Det nuværende smalle tårn, er opført i nyromansk stil, som var fremherskende i slutningen af 1800-tallet. Inspirationen ses bl.a. i glamhullernes rundbuede åbninger, som inddeles af søjler. Tårnet, som er opført i små røde munkesten, krones af et pyramideformet spir, som krones af et kors. Indgang til kirken sker gennem tårnet, hvorover indgangen der er et korssmykket tympanonfelt af sandsten.

Også kirkens indre, som står hvidkalket, er præget af tidligere tiders istandsættelser. Dog anes det romanske murværks konturer gennem kalken, og korbuens kragsten, dvs. de nederste sten, som buen hviler på, ses også. Både kor og skib dækkes af malede bjælkelofter.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, afsluttes af profilerede gavle ud mod processionsgangen, dvs. midtergangen, og er malet i grønne nuancer med detaljer i guld.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont i granit. Kummen er glat og på foden er der rester af bueslag i relief mellem de skarphuggede hjørner.

Altertavlen er udført omkring år 1600, i renæssancen, men er ifølge indskrifter ændret og forsynet med nye malerier i både 1727 og 1875. Senest er den restaureret og rekonstrueret i 1977, hvor man bibeholdt storfeltsmaleriet fra 1727, som viser Nadveren. I dag står altertavlen med et storfelt flankeret af søjler og sidevinger, som øverst ender i dyrehoveder. Topstykket består af tre, stort set kvadratiske, felter med indskrift, hvorover der er en trekantet afslutning.

En stor salmenummertavle er udført omkring 1850 og har et udsavet topbrædt over en profilliste. Tavlen er delt i tre lave felter foroven og tre høje felter forneden.

Prædikestolen er udført i 1876 og består af fire fag, dvs. sider, med kvadratiske småfyldninger. Fagene adskilles af spinkle hjørnesøjler, som bærer en kraftig profileret gesims, dvs. overdel. Opgang til prædikestolen sker gennem en rundbuet åbning i triumfmuren mellem skib og kor.

Kirkens stoleværk, dvs. kirkebænkene, er udført i 1876, dog ændret i 1977. Gavlene var oprindeligt udført i nygotisk, spidsbuet form, men blev i 1977 afkortet og afsluttet med den nuværende trekantliste.

I Ølsted Kirke er der bevaret et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1774. Tavlen er en rektangulære kalkstenstavle med fordybet, forgyldt versalindskrift.