Østermarie Kirke

Kirkegården er siden middelalderen udvidet betragteligt mod syd. Den er hegnet af en mur af kløvede kampesten sat i cement. I den østlige mur er der ved siden af en indgang med kørelåge et ligkapel i rødt opstolpet bindingsværk med hvide tavl, og syd herfor er en bred, lav bygning med samme konstruktion. Hovedindgangen er vest for tårnet.

Kirken er en historicistisk bygning fra 1891 efter tegning af arkitekt Andreas Clemmensen, som efterligner formsproget fra den romanske del af middelalderen. Den består af et kor med apsis, skib og et tværskib samt mod vest et tårn. Bygningen er opført af granitkvadre fra stenbrud, og den står i blank mur med synlige sten. Koret har blytag, mens resten af kirken har skifertage.

Ved siden af den nuværende kirke står ruinen af den romanske kirke, der stod næsten fuldstændig bevaret indtil dens delvise nedrivning i 1885. Over apsissens runding hvælver sig endnu i ruinen den oprindelige romanske halvkuppel, og koret dækkes af et tøndehvælv fra samme periode. Over tøndehvælvet er endnu et tøndehvælv, som gør den ellers massive konstruktion lettere. Da man opdagede denne særlige konstruktion, stoppede man nedrivningen, for denne type hvælv ses utrolig sjældent i nordisk arkitekturhistorie.

Den nuværende, historicistiske kirke har i apsissen tre smalle, rundbuede vinduer. I hver af korets langmure er et større og højt placeret, rundbuet vindue, og i hver af skibets langmure er der to lignende. I tværarmenes gavle er der rundbuede tvillingevinduer adskilt af en trekvartsøjle. Nedenunder og på tværarmenes langsider er der mindre vinduer. På korets sydside er der en rødmalet dør, som angiveligt er til kælderen, mens døren i den sydlige tværarmes østside er en præstedør ind til kirkerummet. Kirkens gavle er usmykkede bortset fra skibets østlige gavl, som er kronet af en skorsten.

Vest for skibet er et bredt, tværstillet tårn, hvor gavlene vender mod nord og syd. Det har to lyssprækker i hver gavlmur, som ellers kun er brudt af et glamhul til lyd. I dets vestlige langmur er kirkens hovedindgang, der er udformet som en svær, rundbuet portal. Over den rødmalede dobbeltdør er konsoller, som bærer et segmentformet relief med blade og duer.

I det indre står kirken hvidmalet. Rummet bærer præg af det flade bjælkeloft og bygningsdetaljer fremhævet med lys grå bemaling. Det gælder den brede, rundbue mellem den vestlige del af skibet og tværskibet, korbuen, apsisbuen ind til den halvkuppelhvælvede apsis og vinduernes smig.

Gulvet er bemærkelsesværdigt mønstret lagt med fliser i tre farver.

Inventaret i kirken bærer præg af tiden efter den nuværende kirkes opførelse i slutning af 1800-tallet. Undtaget herfor er dog enkelte genstande, de mindre inventarstykker og den romanske døbefont af granit fra midten af 1200-tallet, som er lavet på Gotland. Den er af den såkaldte keglestub-type.

I den sydlige korsarm hænger der en træfigur fra 1500-tallet, der afbilder Jomfru Maria.

Bag alterbordet med tre cirkelkors er alterprydelse, der er udformet som en bred skærm. Den er blå, og i felter indrammet af forgyldte lister er der mønstre malet i rødt og guld. Herover er der seks felter med kors og mønstre, der adskilles af syv buttede, hvidmalede søjler med terningkapitæl og base samt flere forgyldte prydbånd. Over de seks felter er rundbuer med holdere til stearinlys imellem.

Prædikestolen er angiveligt fra første halvdel af 1900-tallet. Den har en karnap med genanvendte trærelieffer fra den tidligere prædikestol fra 1593, som er adskilt af svungne søjler. Bagvæggen er markant, med tre kanellerede felter fremhævet med guld på rød baggrund; herover hænger en voluminøs kvadratisk himmel. Stolen er støttet af en trekvartsøjle i granit.

I koret hænger fra loftet et maleri med et krucifiksmotiv, der er lavet af kunstneren Paul Høm i 1974.

Over skibets vestlige ende er et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet, som angiveligt er fra anden halvdel af 1900-tallet.

På gavl i den nordlige korsarm hænger et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1682. Det er over frihedshelten Jens Pedersen Kofoed og hans familie. Mindesmærket har en arkitektonisk opbygning med markante glatte søjler og udskårne stor- og topvinger med groft rankeværk og profilhoveder. Det har i midten et maleri i olie på træ af Jens Pedersen Kofoed, hans to hustruer og 24 børn, hvoraf tolv var drenge og tolv piger.

Desuden er der i den gamle kirkes kor to gravsten, hvoraf den ene er fra 1684.

Ved kirken er der fundet fire runesten, som nu alle er opstillet i kirkeruinen. Den ene i tre stykker har indskriften, ”Barne og Sibbe og Tue de rejste stenen efter deres fader Kæld. Krist hjælpe hans sjæl”. Den anden lyder, ”Barne og Tue og Asgot lod stenen rejse efter deres broder Sibbe. Krist hjælpe sjælen”. Den tredje har teksten, ”Øde og Sven og Ødger rejste stenen efter Gunulv .. . og efter moderen Gunild”.

Den fjerde runesten blev fundet under nedrivningen af den gamle kirke, hvor den var indmuret over døren mellem våbenhuset og skibet, men her har man ikke kunnet tyde indskriften på grund af dens kryptografiske form.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• sogn
• provsti
• stift
• Københavns Domkirke
• oversigt over folkekirker i Bornholms Regionskommune
• runesten
• oversigt over folkekirker i Bornholms Regionskommune

• Danmarks Kirker
• Østermarie Kirke på sogn.dk
• Moderne Kirkekunst