Der er valg til Storbritanniens parlament den 4. juli 2024. Den britiske valglov foreskriver, at der skal afholdes valg til House of Commons (Underhuset) med maksimalt fem års mellemrum. Det er den siddende premierminister, som bestemmer hvornår. Parlamentets andet kammer, House of Lords (Overhuset), består udelukkende af ikke-valgte medlemmer, som dermed ikke har noget demokratisk mandat.
Udskrivelsen af valg til den 4. juli 2024
Det seneste valg blev afholdt den 12. december 2019, så ifølge reglerne skulle parlamentet opløses senest den 17. december 2024, og nyvalg skulle afholdes senest den 28. januar 2025. Trods en længe næret forventning om, at valget ville blive udskrevet til efteråret, overraskede premierminister Rishi Sunak den 22. maj 2024 de fleste iagttagere ved at udskrive valget til afholdelse den 4. juli 2024.
På datoen for valgudskrivelsen lå oppositionspartiet Labour i den seneste meningsmåling til 44,6 procent af stemmerne mod 22,9 procent til Conservative Party. Labour har gennem det meste af de seneste to år ligget +20 procentpoint foran Conservative Party.
Storbritanniens fremmeste ekspert, når det drejer sig om at knuse valgtal og prognoser, professor John Curtice, vurderer, at Conservative Partys sandsynlighed for at beholde regeringsmagten ligger på 1 procent.
Hvordan foregår valget
Valg til House of Commons afholdes som flertalsvalg i enkeltmandskredse (på engelsk: first-past-the-post). Det er et valgsystem, som er fundamentalt anderledes end det, vi kender i Danmark.
Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland) vil til det kommende valg være inddelt i 650 valgkredse. Der vælges kun ét parlamentsmedlem fra hver af disse. Det medfører, at alle stemmer afgivet på opstillede kandidater, som ikke får flertal i deres kreds, i praksis er spildt, idet de ikke giver nogen parlamentarisk repræsentation. Stemmer, der er afgivet i en valgkreds, bliver i den valgkreds og tælles ikke sammen med stemmer fra andre valgkredse.
Valgets vigtigste partier og personer
Det britiske valgsystem har en stærk indbygget tendens til at skabe, hvad der reelt er et topartisystem. Gennem de seneste ca. 100 år har de to dominerende partier således været Conservative Party og Labour. Efter de fleste parlamentsvalg har ét af disse to partier fået et absolut flertal af parlamentsmedlemmer og har således kunnet danne regering alene. Det kommende valg bliver derfor primært en konkurrence mellem disse to partier og dermed også deres ledere, Rishi Sunak og Sir Keir Starmer.
På nationalt plan har kun to andre partier potentiale til for alvor at spille en at spille en birolle. Dels Liberal Democrats, ledet af Ed Davey, som kan tiltrække en del stemmer på tværs af landet (seneste meningsmåling sætter det til 9,8 procent), men formentlig kun nok til at vinde i få valgkredse. Dels partiet Reform UK, som er et parti, der er opstået på asken fra United Kingdom Independence Party (UKIP) og dettes karismatiske tidligere leder, Nigel Farage. I dag ledes partiet af Richard Tice. Reform UK står i seneste meningsmåling til 11,3 procent og vil højst kunne vinde ganske få valgkredse. Til gengæld kan partiet skade de andre partier, især Conservative Party, ved at tiltrække i praksis spildte stemmer fra disse. Reform UK ses derfor som en massiv trussel mod Conservative Party.
Endelig kan, uden for England, Scottish National Party (SNP), ledet af John Swinney, få betydning for det samlede valgresultat i Storbritannien. Partiet stiller naturligvis kun op i Skotland i de 59 skotske valgkredse, der hver sender et parlamentsmedlem til House of Commons. Hvis partiet klarer sig nogenlunde lige så godt i 2024, som det har gjort ved de tre seneste parlamentsvalg, kan SNP muligvis få en rolle som koalitionspartner eller støtteparti for Labour, hvis dette mod forventning ikke opnår flertal alene.
Absolut flertal eller et "hung parliament"
Valg til House of Commons kan ende på én af to måder:
1) Valget giver Labour eller Conservative Party absolut flertal og dermed mulighed for at danne en étpartiregering (det normale).
2) Valget giver et hung parliament (uafgjort resultat); dvs. at intet parti opnår flertal alene. Denne situation kan løses med enten en koalitionsregering (sjældent) eller en mindretalsregering (meget sjældent).
Valgets vigtigste temaer for vælgerne
En måling fra analyseinstituttet YouGov fra januar 2024 viser, at de fem højst prioriterede valgtemaer blandt adspurgte vælgere er:
- Økonomi, herunder det, der ofte benævnes ’levestandardkrisen’ (54 procent)
- Sundhedsvæsen, ventelister til hospitalsbehandling mv. (45 procent)
- Indvandring og ulovlige asylansøgere (39 procent)
- Klima/miljø (23 procent)
- Bekæmpelse af kriminalitet (18 procent)
Conservative Party ved magten siden 2010
Det siddende regeringsparti har været ved magten ubrudt siden 2010 (i perioden 2010-2015 dog kun som det dominerende parti i en koalitionsregering med partiet Liberal Democrats). Conservative Party viser alvorlige tegn på nedslidning, og det har givet sig udslag i store interne uenigheder i partiet samt adskillige skift af partiledere inden for de seneste få år. Conservative Party går således til valg som et stærkt splittet parti.
Den vigtigste opgave for Rishi Sunak og Conservative Party bliver at overbevise vælgerne om, at partiet har løsningerne på de mange problemer som partiet i mange vælgeres øjne selv har skabt gennem dets 14 år ved magten.
Den vigtigste opgave for Labour og dets leder, Keir Starmer, bliver at fastholde partiets store forspring i meningsmålingerne frem til den 4. juli, og at fremlægge tilstrækkeligt klare svar på, hvordan partiet vil tage fat på de mange og alvorlige problemer, som det arver efter Conservative Party, hvis det vinder valget.