EU-Domstolen er den øverste dømmende myndighed i EU. EU-Domstolen dømmer i søgsmål, der falder inden for EU-retten, herunder sager vedrørende medlemsstaternes forpligtelser i forhold til EU-retten. EU-Domstolen er med sine afgørelser med til at sikre, at medlemslandene overholder, tolker og anvender EU retten på samme måde. Dens praksis har derfor en central betydning for integrationen i EU-samarbejdet.
Domstolen ligger i Luxembourg. Den blev grundlagt 1952 som EF-Domstolen.
EU-Domstolens struktur
Domstolen består af én dommer fra hvert medlemsstat, dvs. 27 dommere. Herudover består den af 11 såkaldte generaladvokater, der hjælper med at forberede sagerne og komme med indstillinger til afgørelser. Dommerne og generaladvokaterne er udpeget af medlemsstaternes regeringer for 6 år ad gangen med mulighed for genudnævnelse. Princippet for udpegning af dommere og generaladvokater er, at de er uafhængige, og i øvrigt opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder og har de nødvendige, anerkendte faglige kvalifikationer.
Domstolen arbejder i afdelinger bestående af tre, fem eller femten dommere afhængigt af sagens karakter. I 1989 etablerede man ved siden af EU-Domstolen Retten i Første Instans (siden 2007 benævnt Den Europæiske Unions Ret, i kort form Retten) for at lette arbejdspresset på Domstolen. Retten tager sig mest af sager om konkurrenceret, statsstøtte, handel, landbrug, mv.
Sagstyper
EU-Domstolen dømmer i forskellige typer af sager. De tre vigtigste er de præjudicielle forelæggelser, traktatbrudsspørgsmål og annullationssøgsmål.
Ved præjudicielle forelæggelser får borgere og virksomheder mulighed for at anlægge sag for EU-Domstolen. Det foregår gennem de nationale domstole, ved at en national domstol forelægger et fortolkningsspørgsmål for EU-Domstolen. Det kan være om fortolkning af EU retten i forhold til egen national ret eller retten i andre medlemslande. En række af EU-rettens helt centrale principper er blevet defineret på baggrund af præjudicielle spørgsmål.
Traktatbrudsspørgsmål anlægges af en EU-institution, hvilket oftest er EU-Kommissionen. Her skal EU-Domstolen afgøre, om en medlemsstat ikke har levet op til sine EU-retlige forpligtelser. Forud for at sagen anlægges for EU-Domstolen, har Kommissionen haft en længerevarende proces med den pågældende medlemsstat. Her skal medlemsstaten svare på Kommissionens klagepunkter og får mulighed for at forklare sig eller ændre national lovgivning eller administrativ praksis, så den bliver i overensstemmelse med EU-retten. Kun hvis EU-Kommissionen ikke mener medlemsstaten har forholdt sig tilfredsstillende til klagepunkterne, kommer sagen for Domstolen. Hvis Domstolen dømmer, at der er tale om et traktatbrud, skal medlemsstaten straks ændre national lov eller praksis. Skulle det ikke ske, kan Kommissionen igen bringe sagen for Domstolen, som så kan idømme medlemsstaten en bøde.
Endelig giver annullationssøgsmål EU-institutioner eller en medlemsstat mulighed for at indbringe en sag for Domstolen mod en EU-institution for at få en EU-retsakt kendt ugyldig.
Danske dommere
EU-Domstolen
- 2006-: Lars Bay-Larsen
- 1994-2006: Claus Gulmann
- 1979-1994: Ole Due
- 1973-1979: Max Sørensen
Retten
- 2023-: Louise Spangsberg Grønfeldt
- 2007-2023: Sten Frimodt Nielsen
- 1989-2007: Bo Vesterdorf