Den 4. juli 2024 var der valg til Det britiske parlament. Resultatet af valget blev en jordskredssejr til Labour Party, og Conservative Party led det største valgnederlag i partiets meget lange historie. Med 412 mandater til Labour og 121 til Conservative Party kunne Labour danne regering med et flertal på 170 mandater, og posten som premierminister overgik fra Rishi Sunak til Keir Starmer.
Scottish National Party røg ned på 9 mandater og er uden indflydelse i parlamentet. Liberal Democrats fik et meget flot valg og gik fra 12 til 72 mandater. Og valgets helt store overraskelse var, at Reform UK fik i alt 5 mandater på en samlet stemmeprocent på tværs af landet på 14.
Konsekvenser af valget den 4. juli 2024
Den første konsekvens af valget er naturligvis et regeringsskifte. Labour sidder med et meget massivt flertal i House of Commons og kan således regere uforstyrret i de næste fem år. Partiet har fremlagt en omfattende reformdagsorden, som det imidlertid vil tage mere end en enkelt valgperiode at gennemføre på en måde, så befolkningen for alvor kan mærke forskellen mellem at blive regeret af Conservative Party og Labour.
En tidligere konservativ minister, Reginald Maudling, udtalte i 1970, at Storbritannien grundlæggende er et konservativt land, som engang imellem stemmer på en Labourregering. Et interessant spørgsmål at følge bliver, om dette stadig er tilfældet, eller om Conservative Party har ødelagt sig selv så eftertrykkeligt, at det ikke formår at komme tilbage som regeringsparti.
Udskrivelsen af valget
Den britiske valglov foreskriver, at der skal afholdes valg til House of Commons (Underhuset) med maksimalt fem års mellemrum. Det er den siddende premierminister, som bestemmer hvornår. Parlamentets andet kammer, House of Lords (Overhuset), består udelukkende af ikke-valgte medlemmer. De er enten fødte medlemmer eller er udpeget af skiftende regeringer og er derfor uden noget demokratisk mandat.
Forud for 4. juli-valget blev der senest afholdt valg den 12. december 2019, så ifølge valgloven skulle parlamentet opløses senest den 17. december 2024, og nyvalg skulle afholdes senest den 28. januar 2025. Trods en længe næret forventning om, at Rishi Sunak først ville udskrive valget til afholdelse i oktober eller november, overraskede han den 22. maj de fleste iagttagere ved at udskrive valget til afholdelse den 4. juli 2024.
Da valget blev udskrevet, lå oppositionspartiet Labour i den seneste meningsmåling til at få 44,6 procent af stemmerne mod 22,9 procent til Conservative Party. Labour har gennem det meste af de seneste to år ligget ca. 20 procentpoint foran Conservative Party.
Valgets vigtigste temaer for vælgerne
Meningsmålingsinstituttet Ipsos stillede i maj 2024 følgende spørgsmål i en vælgerundersøgelse: ”Hvad ser du i dag som det/de vigtigste politiske emner i Storbritannien?”
Svarene viste, at de fire højstprioriterede valgtemaer var:
- NHS, det nationale sundhedsvæsen, ventelister (35 %)
- Inflation, levestandard (29 %)
- Økonomien (28 %)
- Indvandring (27 %)
Valgets vigtigste spørgsmål
Forud for valget førte Labour stort over Conservative Party, så hovedspørgsmålet var ikke, hvem der ville vinde valget, men hvor stor Labours sejr ville blive, og dermed også hvor stort nederlaget til Conservative Party ville være. I de seneste uger forud for valget blev et andet spørgsmål hvor stor succes Reform UK ville få, og dermed hvor stor skade partiet ville påføre Conservative Party.
Den vigtigste opgave for Rishi Sunak og Conservative Party var at overbevise vælgerne om, at partiet havde løsningerne på de mange problemer, som partiet i mange vælgeres øjne selv havde skabt gennem dets 14 år ved magten.
Omvendt var den vigtigste opgave for Labour og dets leder, Keir Starmer, at fastholde partiets store forspring i meningsmålingerne frem til den 4. juli, og at fremlægge tilstrækkeligt klare svar på, hvordan partiet vil tage fat på de mange og alvorlige problemer, som det ville arve, hvis det vandt valget.
Hvordan foregår valg til House of Commons?
Valg til House of Commons afholdes som flertalsvalg i enkeltmandskredse (på engelsk: first-past-the-post). Det er et valgsystem, som er fundamentalt anderledes end det proportionale valgsystem, vi kender i Danmark.
Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland) er (for tiden) inddelt i 650 valgkredse. Der vælges kun ét parlamentsmedlem fra hver af disse. Det medfører, at alle stemmer afgivet på de opstillede kandidater i en given valgkreds, som ikke kommer på førstepladsen når stemmerne er talt op, i praksis er spildt, idet de ikke giver nogen parlamentarisk repræsentation. Stemmer, der er afgivet i en given valgkreds, bliver i den valgkreds og tælles således ikke sammen med stemmer fra andre valgkredse. Derfor kan man ikke aflæse resultatet af et valg i de samlede stemmetal- og procenter, som et parti opnår på tværs af alle valgkredsene.
Absolut flertal eller et "hung parliament"
Valg til House of Commons kan ende på én af to måder:
1) Valget giver Labour eller Conservative Party absolut flertal og dermed mulighed for at danne en étpartiregering. Dette har været situation gennem det meste af de seneste 100 års parlamentariske historie i Storbritannien.
2) Valget giver et hung parliament (uafgjort resultat); dvs. at intet parti opnår flertal alene. Denne situation kan løses med enten en koalitionsregering (sjældent) eller en mindretalsregering (meget sjældent). Det seneste eksempel var valget i 2010, som Conservative Party vandt men ikke stort nok til at kunne danne en étpartiregering. Partiet indgik derfor i en koalitionsregering med Liberal-Demokraterne fra 2010 til 2015.
Et topartisystem
Det britiske valgsystem har en stærk indbygget tendens til at skabe, hvad der reelt er et topartisystem. Gennem de seneste ca. 100 år har de to dominerende partier således været Conservative Party og Labour. Efter de fleste parlamentsvalg har ét af disse to partier fået et absolut flertal af parlamentsmedlemmer og har således kunnet danne regering alene.
På nationalt plan har kun to andre partier potentiale til for alvor at spille en at spille en birolle, når der afholdes valg. Dels Liberal Democrats, ledet af Ed Davey, som tiltrækker en del stemmer på tværs af landet (seneste meningsmåling forud for valget den 4. juli 2024 satte det til 9,8 procent). Dels partiet Reform UK, som er et parti, der er opstået på asken fra United Kingdom Independence Party (UKIP) og dettes karismatiske tidligere leder, Nigel Farage, som få uger før valget på ny meldte sig som kandidat og igen overtog ledelsen af partiet. Reform UK stod i seneste meningsmåling til 11,3 procent men skønnedes til højst at kunne vinde ganske få valgkredse. Til gengæld kan partiet skade de andre partier, især Conservative Party, ved at tiltrække i praksis spildte stemmer fra dette. Reform UK ses derfor som en massiv trussel mod Conservative Party.
Endelig har, uden for England, Scottish National Party (SNP), ledet af John Swinney, ved de seneste valg haft indflydelse på det samlede valgresultat i Storbritannien. Dette var især tilfældet ved parlamentsvalget i 2010 hvor 40 af 41 Labourvalgkredse i Skotland skiftede flertal til SNP. Partiet stiller naturligvis kun op i Skotland i de 59 skotske valgkredse, der hver sender et parlamentsmedlem til House of Commons.