Artiklen

Alle ændringer

biskuit – bagværk

Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals Onlineleksikon 29. januar 2009. Artiklen ændrede 406 tegn.

Biskuit, (af fr. biscuit, dannet efter mlat. bis-coctus, af lat. bis 'to gange' og perf. part. af coquo 'koge, bage'), bagværk, fx tvebakker, små letbagte gærboller, flækket og tørret i ovnen, eller kammerjunkere og svenske skorper, der fremstilles efter samme metode; på dansk også beskøjt. Det er tillige blevet en betegnelse for fabriksfremstillede kiks og småkager, på engelsk alle former for småkager.