Faktaboks
- Etymologi
- Ordet biskuit kommer af fransk biscuit, dannet efter middellatin bis-coctus, af latin bis 'to gange' og perf. part. af coquo 'koge, bage'.
Biskuit var oprindeligt en tvebak (betyder bagt to gange). Tvebakker er gærboller, der efter første bagning er flækket og tørret i ovnen. Kammerjunkere, som er små søde tvebakker, og svenske skorper fremstilles efter samme metode. Også de hårdtbagte beskøjter, der traditionelt var skibsproviant, er på samme måde bagt to gange.
Fra 1600-tallet blev biskuit finere bagværk i form af småkager lavet af mel, æg og sukker ofte med mandler, glasur, creme og lignende. På engelsk betegner biscuit alle former for småkager.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.