Kirstine Roepstorff er en dansk kunstner, der især er kendt for sine collager. I de seneste år har hun også arbejdet med skulptur, malerier, installationer og mobiler. Hun arbejder ofte med feministiske temaer og med forholdet mellem virkelighed og ideal.
I starten af sin karriere var Kirstine Roepstorff en del af de aktivistiske bevægelser Kvinder på Værtshus og Kørners Kontor, der arbejdede med nye formater for, hvordan kunst kan skabes og udstilles.
Kirstine Roepstorff er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1994-2001 og fra Rutgers University, Mason School of Fine Arts (MFA) i New Jersey, USA i 2000. Hun bor og arbejder i Fredericia.
Baggrund og temaer
Som studerende på kunstakademiet var Kirstine Roepstorff tilknyttet Claus Carstensens malerskole, der i årene 1993-2002 blev kendt for at dyrke det aktivistiske og vise nye veje for kunsten. Flere af de kunstnere, som Claus Carstensen i disse år var med til at uddanne, er blevet kendte for netop dét: De har organiseret sig på nye måder, har blandet forskellige kunstneriske medier, har udstillet deres værker på utraditionelle måder og har ofte brugt kunsten til at markere politiske holdninger. Det gælder fx kunstnere som John Kørner, Kaspar Bonnén, SUPERFLEX – og altså også Kirstine Ropestorff, der bl.a. er optaget af kvinders vilkår, arbejde og position i samfundet og flere gange har inddraget disse temaer i sin kunst.
Kvinder på Værtshus
I 1997 dannede Kirstine Roepstorff sammen med Åsa Sonjasdotter (f. 1966), Andrea Creutz (f. 1970) og Lisa Strömbeck (f. 1966) den feministiske kunstnergruppe Kvinder på Værtshus. Gruppen blev senere udvidet med medlemmerne Nanna Debois Buhl (f. 1975) og Nynne Haugaard (f. 1976). Desuden var kunstnerne Katya Sander (f. 1970), Marika Seidler (f. 1972) og Christina Prip tilbagevendende samarbejdspartnere.
Kvinder på Værtshus stod bag en lang række aktivistiske værker og aktioner. Blandt de mest kendte kan nævnes Sexogpenge, hvor gruppen kortlagde og skrev fortolkende kommentarer på billboardreklamer i København og uddelte flyers med link til hjemmesiden sexogpenge.dk: en guide til produkter, der benyttede sexistiske reklamer i deres markedsføring. En anden kendt aktion var Herstories Tour, hvor gruppen arrangerede kanalrundfarter i København med fokus på kvinder og kvindelige emner såsom Amagerkonerne på Grønttorvet (begge 2000).
Collager
Kirstine Roepstorff har arbejdet med collager gennem hele sin kunstneriske karriere. Hendes collager indeholder ofte figurative dele, men kan også være helt abstrakte. De er som regel lavet af mange forskellige materialer som avisudklip, fotokopierede billeder og forskellige typer af papir og stof. Dele af hendes collager er ofte meget skrøbelige som en henvisning til, at intet forbliver det samme.
I et interview i forbindelse med hendes udstilling på Trapholt i 2018 har Roepstorff forklaret, at hun startede på sit arbejde med collagerne som en reaktion på, at samfundet i hendes øjne ikke levede op til det officielle billede af det. Tværtimod havde hun en oplevelse af, at der gemte sig noget andet bag de billeder, der ellers skulle vise hende, hvordan virkeligheden var. Det virkede derfor nærliggende at rive de officielle billeder i stykker, formindske og forstørre dem, forskyde proportionerne mellem deres bestanddele og sammensætte dem på nye og skæve måder.
Roepstorff er desuden optaget af altings foranderlighed: "Den eneste konstant er, at intet er konstant", har hun udtalt. I collagerne viser hun dette ved at inddrage foranderlige motiver som Månen (der konstant er i bevægelse rundt om Jorden) og blomsten (der åbner sig for siden at lukke sig igen og visne).
Mellemrum
Kirstine Roepstorff peger selv på mellemrummene mellem ting som vigtige, fordi de netop ikke bare er tom plads, men steder, hvor noget endnu ukendt kan ske. Det ser man ofte i hendes collager, hvor de enkelte små papir- eller stofstykker ser ud til at æde sig ind på de felter af billedet, der ikke er fyldt ud.
Mellemrummet spillede også en vigtig rolle i installationen My world does not exist (2001), hvor Roepstorff i et hvidt rum havde 'tegnet' møbler og genstande ved at spænde hvide tråde af garn ud mellem vægge, lofter og gulv. På den måde blev møbler som stole, bord og fjernsyn næsten usynlige, og publikum måtte gøre sig umage for at bevæge sig rundt mellem dem. Tingene blev dermed bemærket, fordi de ikke var der. Værket er blevet fortolket som en reference til hjemmet og kvinders arbejde som noget, der 'bare er der', og som vi er tilbøjelige til at tage for givet.
Udstillinger, samlinger og offentlige udsmykninger
Kirstine Roepstorff repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 2017 med udstillingen influenza, theatre of glowing darkness. Hun har desuden haft en lang række soloudstillinger i ind-og udland; bl.a. Dried Dew Drops: Wunderkammer of Formlessness på Museum für Gegenwartskunst i Basel (2010), When You Light a Lantern in the Summer Night Many Strange Things Come Flying på Kunstverein Göttingen (2014) og Edicius & Lilith på Trapholt (2018).
Kirstine Roepstorff er bl.a. repræsenteret i de permanente samlinger på MoMA i New York; The Saatchi Gallery i London; National Museum of Art, Architecture and Design i Oslo og Statens Museum for Kunst.
Hun har desuden skabt flere offentlige udsmykninger; bl.a. GONG (2015) på Dokk1 Aarhus Hovedbibliotek: en 7,5 m høj ophængt bronzecylinder, der udsender en høj klanglyd, hver gang der er blevet født et barn på Aarhus Universitetshospital.
Priser og udmærkelser
Kirstine Roepstorff har modtaget en række priser for sit arbejde; bl.a. Zahrtmanns legat (2001), Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (2004), Eckersbergs Medalje (2014) og Ny Carlsbergfondets Kunstpris (2015).