Artiklen

Alle ændringer

Cecil von Renthe-Fink

Vers. 36
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 8. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Cecil von Renthe-Fink var en tysk diplomat. Renthe-Fink udnævntes i 1936 til gesandt i København og blev ved besættelsen 9. april 1940 rigsbefuldmægtiget, dvs. øverste tyske politiske instans i Danmark. I 1939 var han blevet medlem af NSDAP, men uden særlig status.

Renthe-Fink forsvarede samarbejdet med den danske regering og argumenterede imod, at de danske nazister kom til magten. Samtidig måtte han dog tage hensyn til de kræfter i NSDAP, der ønskede en hårdere linje, hvilket resulterede i et pres på regeringen for at vise større tilpasningsiver.

Som følge af den såkaldte Telegramkrise i september 1942 afløstes Renthe-Fink af SS-generalen Werner Best og blev i 1943 attacheret det franske Vichystyre.