Opkast er en proces, hvor maveindhold kommer op i og ud gennem munden. Opkast sker ofte som en ufrivillig refleks, men denne refleks kan dæmpes eller fremskyndes med vilje.
Opkast kan opfattes som en forsvarsmekanisme, som kroppen bruger for at skille sig af med uheldigt maveindhold, som for eksempel efter at man har spist rådden mad.
Opkast opstår gerne i forbindelse med kvalme.
Symptomer og mekanisme
Opkastninger opstår oftest sammen med ubehagsfølelse, bleghed, sveden og spytflod.
Selve opkastningen indledes med, at vejrtrækningen standser i indåndingsfasen. Stemmespalten lukkes, og brystkassen fikseres, så trykket i bughulen kan øges ved hjælp af bugmusklerne. Derefter opstår der en bølge af muskelsammentrækninger i mavesækken og opad i spiserøret, såkaldt omvendt peristaltik, hvor maveindhold bliver drevet opad og ud gennem munden.
Refleksen styres af opkastningscentret i den forlængede marv.
Årsager
Selve opkastningsreaktionen foregår i den øvre del af fordøjelseskanalen, men opkastningscentret kan påvirkes af en række faktorer, både i og uden for fordøjelseskanalen. Andre indre organer, balanceorganet i det indre øre og påvirkninger fra hormoner kan også stimulere opkastningscentret.
Øvrige sanseorganer og emotionelle faktorer spiller også ind, så for eksempel synet eller lugten af noget ubehageligt kan udløse opkastninger.
Fordøjelseskanalen
De mest almindelige årsager er sygdom eller påvirkning i fordøjelseskanalen, for eksempel når man har spist for meget eller for stærk mad. Næsten alle sygdomme i den øvre del af fordøjelseskanalen kan føre til kvalme og opkastninger.
Lever- og nyresygdomme kan give opkastninger på grund af utilstrækkelig afgiftning af giftstoffer i blodet.
Hormoner og sanseorganer
Graviditetskvalme er et eksempel på en almindelig hormonel årsag. Ménières sygdom, som rammer balanceorganet, er et eksempel på, at forstyrrelser i andre sanseorganer også kan føre til opkastninger.
Sygdomme i eller omkring hjernen
Sygdomme i eller omkring hjernen, for eksempel tumorer eller hjernehindebetændelse, er vigtige årsager til opkastninger, selvom dette er sjældent.
Lægemidler
Visse typer kemoterapi giver altid kvalme og opkastninger, og behandlingen må derfor suppleres med kvalmestillende medicin.
Provoverede opkastninger
Ved stærk kvalme vil det ofte hjælpe at fremkalde opkastninger. Det kan man opnå ved at berøre bagerst på tungen og i svælget, for eksempel ved at stikke fingrene i halsen.
Opkastninger kan også fremprovokeres med opkastmiddel eller med stoffet apomorfin, som er beslægtet med morfin.
Behandling
Kvalme og opkastninger er først og fremmest et symptom på, at noget er galt, og det vigtigste er at forsøge at finde årsagen til tilstanden. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt at finde en sådan årsag, eller årsagen lader sig ikke behandle direkte, for eksempel som ved graviditetskvalme. Da må man af og til behandle opkastningerne for sig.
Væskebehandling
Hvis man kaster op meget eller over lang tid, må man erstatte kroppens væsketab. Som regel er det gavnligt at drikke saltholdige væsker, fordi de erstatter salttabet, der er opstået på grund af opkastningerne. Man bør undgå mælk og juice, som kan virke irriterende og forværre kvalmen. Hvis dette tolereres, vil det være naturligt gradvist at forsøge fast føde, for eksempel pasta, kiks eller lignende.
I sjældne tilfælde kan hospitalsindlæggelse og intravenøs væsketilførsel og intravenøs ernæring blive nødvendig. Dette er særligt vigtigt hos børn, som har mindre reservekapacitet end raske voksne mennesker.
Behandling med lægemidler
Der findes en række forskellige lægemidler, man kan forsøge ved kvalme og opkastninger. De vigtigste er stoffer, der dæmper opkastningscentret i hjernen, først og fremmest antihistaminer og metoklopramid. Disse stoffer hæmmer dopamin-receptorerne og kan forsøges ved alle typer mildere kvalme og opkastninger.
Skopolamin er først og fremmest effektivt ved transportsyge.