Versj. 8
Denne versjonen ble sendt inn av Lars Mæhlum 5. januar 2022. Innsenders kommentar til endringsforslaget: «Fyller et hull i Hamars historie. Det lavere folketall i 2021 skyldes endret tettstedsavgrensning, hvor den bebyggelse som ligger i nabokommunen, adskilt fra selve byen, er skilt ut som eget tettsted.». Den ble godkjent for videre bearbeiding 6. januar 2022. Artikkelen endret 199 tegn fra forrige versjon.

Hamar er en norsk by på østsiden af Mjøsa med 28.500 indbyggere. (2021). Byen voksede i 1900-tallet i forbindelse med industriudvikling baseret på råvarer fra land- og skovbrug og som jernbaneknudepunkt nord for Oslo. Nu er Hamar først og fremmest handels-, service- og administrationscenter for Innlandet fylke.

Idræt udgør traditionelt en vigtig del af byens liv, og under vinter-OL 1994 i det nærliggende Lillehammer afholdtes skøjtekonkurrencerne i Hamars nybyggede Vikingeskibet, en hal, der er bygget som en omvendt båd.

Hamar blev grundlagt i midten af 1000-tallet af Harald 3. Hårderåde og blev i 1152 bispesæde med tilhørende domkirke fra første halvdel af 1300-tallet. Bispesædet nedlagdes i 1537, og i 1567 nedbrændte byen og den gamle domkirke under Den Nordiske Syvårskrig. I de følgende århundreder var stedet uden betydning, indtil Stortinget i 1840'erne besluttede at oprætte en købstad på Mjøsens østside for at betjene det rige opland. I 1849 blev Hamar nyanlagt og i 1864 på ny bispesæde. Samme år åbnedes Norges første folkehøjskole her, og i 1866 blev byens nye domkirke indviet. Snart efter blev Hamar en betydelig industriby.