C-vitamin er det samme som askorbinsyre, et vitamin, der er nødvendigt at indtage for mennesker, aber, marsvin, visse flagermus og fugle samt for de fleste fisk, mens andre hvirveldyr selv kan danne det.
Mangel på C-vitamin kan føre til den ofte dødelige sygdom skørbug, som tidligere var en folkesygdom, der optrådte om vinteren, ved hungersnød og på lange sørejser. Efter mange beretninger om effekt af planteprodukter og et kontrolleret forsøg af marinelægen James Lind i 1747 blev en fast ration af C-vitamin i form af lime- og citronsaft indført i den engelske flåde omkring år 1800. Askorbinsyre blev isoleret af Albert von Szent-Györgyi og syntetiseret af Walter Norman Haworth, hvilket i 1937 belønnedes med nobelprisen i henholdsvis medicin og kemi.
Askorbinsyre er en antioxidant, der kan forhindre nedbrydning af organiske materialer forårsaget af luftens ilt. C-vitamin har betydning for bindevævets kollagenproduktion, og skørbug kendetegnes ved hud- og knogleforandringer, opsvulmede gummer, løsning af tænder, blødning og manglende sårheling. C-vitamin har også betydning for produktion af signalstoffer i nervesystemet, udnyttelse af folinsyre, omsætning af fremmedstoffer i leveren og jernoptagelse fra tarmen.
Personer, der indtager en C-vitaminrig kost, har en nedsat risiko for at pådrage sig kræft, hjerte-kar-sygdomme og grå stær, mens en lignende effekt ikke er vist ved indtagelse af askorbinsyretabletter. Gramstore doser har ikke som foreslået af nobelprismodtageren Linus Pauling vist effekt ved forkølelse og influenza. I Danmark anbefales daglig tilførsel af 75 mg C-vitamin. Mangelsymptomer undgås ved tilførsel af 10 mg dagligt. Ved tobaksrygning øges forbruget. Kroppens depot er begrænset, og ved tilførsel ud over 300 mg vil det meste udskilles igennem nyrerne eller nedbrydes.
Kilder til C-vitamin
De vigtigste kilder i kosten er grøntsager som kål, kartofler, frugt og bær. Kød-, mælke- og kornprodukter er derimod fattige på C-vitamin, og mangel kan stadig optræde ved ensidig kost. Askorbinsyre fremstilles syntetisk til brug i vitamintabletter eller som tilsætningsstof i fødevarer, oftest for at forhindre fordærvelse ved iltning, men også for at efterligne naturlige eller friske produkter, forhindre dannelse af nitrosaminer eller forbedre mels bageegenskaber.