Vitaminer kan inddeles i to grupper: vandopløselige og fedtopløselige.
Vitaminer - inddeling
Af /Created with Biorender.com.

Vitaminer er essentielle organiske forbindelser, som som indgår i kroppens stofskifte. Vitaminer er mikronæringsstoffer, som skal indgå i små mængder i kosten for at opretholde normale kropsfunktioner.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vitaminer kommer af latin vita 'liv' og aminer

Dannelse og tilførsel af vitaminer

Med få undtagelser kan vitaminerne ikke dannes i kroppen. Undtagelser er D-vitamin, som dannes i huden, når den udsættes for ultraviolette stråler fra solen, og niacin, som i begrænsede mængder kan dannes fra aminosyren, tryptofan. Vitaminerne skal derfor tilføres via kosten med undtagelse af K-vitamin og flere af B-vitaminerne, som i varierende grad dannes af mikroorganismer i mave-tarmkanalen og absorberes i tyktarmen.

Opdeling af vitaminer

13 vitaminer er essentielle for mennesket. Disse inddeles i:

Opløseligheden har betydning for, hvordan vitaminerne absorberes, transporteres, udskilles og lagres i kroppen. Lagringskapaciteten i kroppen varierer og er størst for de fedtopløselige vitaminer (flere måneder eller flere år), mens lagrene af vandopløselige vitaminer i nogle tilfælde kun rækker en måneds tid, hvis vitaminerne ikke tilføres fra kosten.

De forskellige vitaminer har meget forskellig kemisk struktur og forskellige funktioner. Mange af vitaminerne består af nært beslægtede forbindelser.

Fedtopløselige vitaminer

D3-vitamin (kolekalciferol) - strukturformel. D3-vitamin er det mest virksomme af de naturligt forekommende D-vitaminer.

A-vitamin er en fællesbetegnelse for stoffer med samme biologiske effekt som retinol, som er hovedformen og den mest fysiologisk aktive form af A-vitamin. A-vitamin i kosten findes hovedsageligt som retinol og retinylestere i animalske fødevarer samt beta-karoten og andre karotenoider i vegetabilske fødevarer. A-vitamin er nødvendig for, at øjets nethinde (retina) kan registrere lys.

D-vitamin findes i to former: ergokalciferol (D2) og kolekalciferol (D3). D3 syntetiseres i huden fra 7-dehydrokolesterol ved påvirkning af ultraviolet lys. D3 kan også tilføres fra kosten. D2 dannes under påvirkning af ultraviolet lys i gær og svampe fra forstadiet ergosterol. Dette vitamin er vigtigt for omsætning af calcium og fosfor, til eksempelvis knogledannelse.

E-vitamin er en fællesbetegnelse for to grupper fedtopløselige forbindelser: tokoferoler og tokotrienoler. Dette vitamin er en vigtig antioxidant.

K-vitamin er en fællesbetegnelse for flere kinonderivater; fyllokinon (K1), som findes i plantevæv, og menakinon (K2), som syntetiseres af bakterier i bl.a. tarmfloraen. Menadion (K3) er vandopløselig og et syntetisk forstadium til K-vitamin. Dette vitamin er afgørende for blodkoagulation ved sårdannelse.

Vandopløselige vitaminer

B-vitaminer omfatter et kompleks på otte vitaminer. Disse vitaminer har vigtige roller i næringsomsætningen i kroppen samt i dannelsen af nye celler.

Thiamin er det kemiske navn på B1-vitamin. B1-vitamin er vigtig for kulhydratomsætningen.

B2-vitamin (riboflavin) og B3-vitamin (niacin) indgår i molekyler, der er vigtige i kroppens energiomsætning. Niacin er en fællesbetegnelse for nikotinsyre og nikotinamid.

B6-vitamin er en fællesbetegnelse for pyridoxal, pyridoxamin og pyridoxin. De antages at have samme biologiske aktivitet og er vigtige for omsætningen af aminosyrer.

Folat er en fællesbetegnelse for folsyre, dens derivater samt tilsvarende stoffer med flere glutamatgrupper. Kobalamin (B12-vitamin) er en fællesbetegnelse for en stor gruppe koboltholdige stoffer. Begge er vigtige for dannelse af DNA og RNA.

Biotin er en svovl- og nitrogenholdig forbindelse, der deltager som coenzym i kulhydrat- og fedtstofskiftet. Pantotensyre indgår i strukturen af coenzym A, som er vigtig for omsætningen af kulhydrater og fedt. Det kemiske navn for C-vitamin er ascorbinsyre. Dette vitamin er vigtigt for dannelse af bindevæv i kroppen.

Kilder til vitaminer i dansk kost

Strukturformel for C-vitamin
C-vitamin
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Der er stor forskel i indholdet af vitaminer i forskellige fødevarer. En varieret kost er derfor nødvendig for at få dækket vitaminbehovet gennem maden.

Citrusfrugter, mange bær og grøntsager er rige på C-vitamin, mens animalske fødevarer og korn indeholder lidt eller intet af dette vitamin. Tilsvarende er animalske fødevarer rige på B-vitaminet kobalamin (B12), mens vegetabilske fødevarer ikke indeholder dette vitamin. Fisk og andre skaldyr er, sammen med æg, en unik kilde til D-vitamin. De øvrige vitaminer kan findes i både animalske og vegetabilske fødevarer.

Oversigt over vitaminer

Tabellen viser

Navn Funktion Mangelsygdom Dagligt behov Kilder i dansk kost
FEDTOPLØSELIGE VITAMINER
A-vitamin (retinol) synspurpur- og slimhindedannelse natteblindhed, øjentørsot 0,5-0,7 mg lever, fede fisk, mejeriprodukter og æg
D-vitamin (kalciferol) knogledannelse engelsk syge (børn), knogleskørhed (voksne) 7,5 µg lever, fede fisk, mejeriprodukter og æg
E-vitamin (tokoferol) antioxidant blodmangel ved sjældne, arvelige sygdomme 8-9 mg planteolier og fisk
K-vitamin (fyllokinon) dannelse af koagulationsfaktorer blødninger 50-60 µg bladgrøntsager, lever og nyre
VANDOPLØSELIGE VITAMINER
Vitaminer med betydning for energistofskiftet
thiamin (B1) coenzym i kulhydratstofskifte nerveforstyrrelser, beriberi 0,6-0,8 mg kornprodukter, svinekød, grøntsager og mejeriprodukter
riboflavin (B2) coenzym i energistofskifte revnedannelse i mundvige, slimhinde-forstyrrelser 1,3 mg mejeriprodukter, kød og kornprodukter
niacin (B3) coenzym i energistofskifte pellagra 12-15 mg kød, grøntsager, mejeriprodukter og kornprodukter
Vitaminer med betydning for dannelse af blodlegemer m.m.
cyanocobalamin (B12) dannelse af røde blodlegemer blodmangel (perniciøs anæmi) med nerveforstyrrelser 3,2 µg kød og mejeriprodukter
folinsyre DNA-dannelse blodmangel (perniciøs anæmi), fosterskader 0,25 mg bladgrøntsager og lever
Øvrige vandopløselige vitaminer
pyridoxin (B6) coenzym i aminosyrestofskifte spædbørnskrampe, blodmangel 1,3-1,5 mg fisk, lever, kød og kartofler
C-vitamin (askorbinsyre) bindevævsdannelse, antioxidant skørbug, forsinket sårheling 75-90 mg frugter, bær, kål og kartofler
biotin (B7) coenzym i kulhydrat-, fedt- og aminosyrestofskifte kvalme og hårtab 32 µg mejeriprodukter, lever, fisk og kornprodukter
pantotensyre (B5) coenzym i kulhydrat-, fedt- og aminosyrestofskifte træthed 4 mg mejeriprodukter, æg, lever og bælgfrugter

Hypovitaminose

Hypovitaminose er det samme som vitaminmangelsygdom, det vil sige en tilstand hvor organismen har fået tilført for lidt af et eller flere vitaminer. Forskellige vitaminer giver forskellige kliniske symptomer ved vitaminmangel.

Hypervitaminose

Hypervitaminose er en tilstand, hvor organismen har fået tilført så store mængder af et eller flere vitaminer, at det kan påvirke helbredet negativt.

Da kroppen har en stor evne til at tåle et højere indtag af vitaminer end behovet, er dette en tilstand, der først og fremmest opstår ved et for højt indtag af kosttilskud med højt vitaminindhold. Imidlertid findes der fødevarer med et så højt indhold af visse vitaminer, at denne tilstand kan optræde selv uden brug af tilskud. Et eksempel er nogle typer lever, der kan indeholde meget store mængder A-vitamin og D-vitamin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig