Faktaboks

Anders Tybjærg Hansen
Født
5. marts 1915, København
Død
30. april 2006
Anders Tybjærg Hansen fotograferet i år 2000.
Anders Tybjærg Hansen
Af /Ritzau Scanpix.

Anders Tybjærg Hansen var en dansk hjertelæge og forsker, der var professor i intern medicinKøbenhavns Universitet og overlæge på Medicinsk Afdeling B på Rigshospitalet. Tybjærg Hansen internationaliserede dansk kardiologi via talrige udenlandsophold specielt i USA og oprettede efter amerikansk forbillede Kardiologisk Laboratorium på Rigshospitalet i 1947 med hjertekateterisationer, som det første sted i Skandinavien. Til undersøgelserne af hjertets anatomi og funktion konstruerede han et verdenskendt manometer til måling af tryk i hjertet.

Desuden var Tybjærg Hansen formand for Hjerteforeningen 1967-1986, og han blev kendt i offentligheden for sin dengang banebrydende indsats inden for forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme, med fokus på motion, sund kost, nul tobak og måling af blodtryk og kolesterol.

Anders Tybjærg Hansens karriere

Anders Tybjærg Hansen blev født i København i 1915. Han blev student i 1933 Frederiksberg Gymnasium og læge fra Københavns Universitet i 1941 (med udmærkelse; præ). Han havde studenterjob på Medicinsk Anatomisk Institut som såkaldt demonstrator; hvilket er en ældre studerende, der underviser de yngre i anatomi ved fremvisning af anatomiske præparater af organer og legemsdele. Efter uddannelse som læge ved hospitaler i provinsen og i København blev Anders Tybjærg Hansen i 1944 ansat ved Medicinsk Afdeling B på Rigshospitalet, først som reservelæge, dernæst i forskerstilling og så som 1.reservelæge hos professor Erik Warburg, der havde indført kardiologien i Danmark.

I 1947 introducerede Tybjærg de første hjertekateterisationer i Danmark, og til formålet udviklede han den trykmålingsteknik, som senere også blev anvendt ved lever- og nyrekateterisationer. En hjertekateterisation er en undersøgelse af hjertet ved hjælp af tynde plasticrør, katetre, der gennem en blodåre i lysken indføres i hjertets hulrum. Manometeret gjorde ham internationalt kendt, og det fandt universel udbredelse i mange år.

I 1949 blev han dr.med. fra Københavns Universitet med disputatsen Pressure measurements in the Human Organism om det nye apparatur til måling af tryk i hjerte og kar med elektriske kondensatorbaseret manometerteknik.

Han blev specialist i klinisk kemi og laboratorieteknik i 1948, i intern medicin i 1953, i kredsløbssygdomme i 1964, i kardiologi 1966 og i klinisk fysiologi i 1967.

I 1956 blev han chef for Medicinsk Afdeling B, Kardiologiske Laboratorium, inklusive respirations-fysiologisk laboratorium. I 1959 blev han lektor i klinisk medicin ved Københavns Universitet, og i 1962 blev han professor i intern medicin som Erik Warburgs efterfølger. Anders Tybjærg Hansen blev som sædvanen var dengang pensioneret som 70-årig i 1985.

I årene 1950-1951 var Anders Tybjærg Hansen Rockefeller-Fellow ved Duke University og Johns Hopkins Hospital, Baltimore, USA. I 1959-1961 var han Sophie Fricke-Fellow ved biofysisk laboratorium, Rockefeller University i New York, USA, hvor han udviklede et nyt apparatur til hurtig bestemmelse af blodets kolloid-osmotiske tryk. I 1963 var han gæsteprofessor ved University of Perth, Western Australia.

Anders Tybjærg Hansens forskning

Tybjærg-manometeret til trykmåling gjorde Tybjærg Hansen internationalt kendt, og det anvendtes på kardiologiske laboratorier overalt i verden i mange år. ”Kard Lab” på Rigshospitalet blev et epicenter for forskning og innovation med udvikling af nye teknikker og apparaturer, nye procedurer og uddannelse af kardiologer. I det stærke forskningsmiljø skabtes et væld af disputatser og videnskabelige artikler.

Intensive hjerteafdelinger

I 1960'erne kom en stor stigning i patienter med akut myokardieinfarkt, og Tybjærg Hansen og Medicinsk Afdeling B var med i front i den forskningsbaserede udvikling af koronarafsnit med særlig intensiv overvågning og behandling af patienterne. Sygeplejersker og andre personalegrupper blev videreuddannede, så de kunne overvåge patienternes EKG og rytmeforstyrrelser og hurtigt behandle arytmier samt genoplive de patienter, der fik hjertestop.

Forebyggelse af hjertesygdomme

Trods behandlingsmæssige fremskridt var dødeligheden af hjertesygdomme høj. Ud over forskning og innovation rettet mod bedre diagnostik og behandling initierede Tybjærg Hansen en særlig indsats med forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme med fokus på livsstilsændringer: rygestop, fysik aktivitet, behandling af forhøjet blodtryk og sund kost.

Tybjærg Hansen var formand for Hjerteforeningen i en lang periode (1967-1986), hvor foreningen gennemførte omfattende kampagner for at forbedre folkesundheden, og han blev landskendt for indsatsen. Selv løb han hver dag op ad trappen til 14. sal på Rigshospitalet, hvor afdelingen var beliggende. Tobak var ildeset i afdelingen i modsætning til den gængse praksis, hvor både patienter og personale kunne ryge på hospitalerne. Det var først efter år 2000, at afdelingerne og hospitalerne i Danmark gradvist blev røgfri.

Forskning i hjertesygdomme

Tybjærg Hansen og medarbejdere udførte en lang række internationale videnskabelige arbejder om klinisk fysiologi, medikoteknik, elektrofysiologi og om medicinsk behandling. Tybjærg Hansen og den store gruppe af læger og forskere ved afdelingen forbedrede via forskning og ny teknologi den kliniske diagnostik og behandling til patienter med hjerteklapfejl og medfødte hjertemisdannelser samt indførte nye tiltag for den store og voksende patientgruppe med åreforkalkning, de arteriosklerotiske hjerte- karsygdomme. Den kardiologiske vurdering af patienter med indstilling til kirurgisk behandling blev udviklet i Tybjærg Hansens periode, og afdelingen var også teknisk-operativt førende indenfor hjertepacemaker-behandlingen.

Sammen med kolleger underviste han studenter og kolleger verden over, og han skrev en række lærebøger, herunder for praktiserende læger. Tybjærg Hansen var således den autoritative kardiolog i mange udgaver af Medicinsk Kompendium, den store danske lærebog i de medicinske sygdomme.

Østerbroundersøgelsen

Sammen med kollegerne Gorm Jensen (f. 1944) og Peter Schnor (f. 1941) grundlagde Anders Tybjærg Hansen i 1975 Østerbroundersøgelsen, der senere udvikledes til Herlev-Østerbroundersøgelsen, med nu 48.000 mennesker, der blev fulgt i op til 50 år. Det er en unik befolkningsundersøgelse, også set med internationale briller, og den har været og er stadig et stærkt grundlag for forskning. Således har Østerbroundersøgelsen ført til produktion af over 1500 videnskabelige artikler og afhandlinger af betydning for viden om hjerte-kar-sygdomme og risikofaktorer.

Tillidshverv

Anders Tybjærg Hansen havde gennem årene en lang række faglige tillidshverv, heraf kan nævnes:

  • Censor i medicinsk elektronik ved Danmarks Tekniske Højskole, nu DTU, 1969-1972.
  • Næstformand i bestyrelsen for Dansk selskab for klinisk kemi og klinisk fysiologi, 1957-1961.
  • Medlem af WHO Expert Advisory Panel on Cardiovascular Diseases, 1959.
  • Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Intern Medicin, 1963-1968.
  • Medlem af Nordisk Samarbejdskommission for Arktisk Forskning, 1963-1968.
  • Formand for Dansk Kardiologisk Selskab, 1964-1968.
  • Tilforordnet Sundhedsstyrelsens Specialistnævn for intern medicin, 1964-1967, og sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen i intern medicin, 1967-1974.
  • Formand for medikoteknik-udvalget under ATV Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 1966-1972.
  • Board of directors of International Cardiology Foundation, 1967-1975.
  • WHO-konsulent for sundhedsvæsenet i Sri Lanka, 1977–1979.

Samfundsbetydning

Anders Tybjærg Hansen var pioner inden for forebyggelsen af hjertesygdomme og satte via sit formandskab for Hjerteforeningen fra 1967 til 1986 aftryk på folkesundheden. Fra 1969 og 25 år i træk skød han Eremitageløbet i gang og løb selv med i front. Antallet af deltagende motionsløbere steg til mere end 700.000. Hjerteforeningen blomstrede i hans formandsperiode og arrangerede årlige kampagner med ”Hjerteuger” med fokus på måling af blodtryk og sund kost, nul rygning, motion og kolesterol. Hjerteforeningens indsats og oplysningskampagner har sammen med bedre diagnostik og behandling har haft betydning for, at dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom er reduceret betydeligt.

Anders Tybjærg Hansen indførte hjertekateterisation i Danmark og opfandt og fik kommercialiseret sit særlige og verdenskendte apparatur til trykmåling i hjertet. Han var forskningsmæssigt en ildsjæl bag Østerbroundersøgelsen og ydede en omfattende forskning, innovation og undervisning, hvor resultaterne blev implementeret i den danske kardiologiske diagnostik og behandling, så området blev internationalt førende, og patienterne dermed fik den bedste behandling.

Priser og Hædersbevisninger

Anders Tybjærg Hansen modtog en række hædersbevisninger, bl.a. Overlæge Gert Espersens Hæderspris i 1964 og Læge Rasmus Fabers Westergaards Legat i 1975. Han var medlem af ATV Akademiet for de Tekniske Videnskaber og han blev ridder af Dannebrogordenen i 1967, af 1. grad i 1977.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig