Asminderød Kirke

Kirkegården, som er udvidet meget mod syd, er omgivet af mure af kamp og tegl samt hæk mod syd. Kirkegården har adskillige indgange, herunder to store porte mod vest, en port med fodgængerlåger mod nord samt en muret indgang mod øst.

På kirkegårdens udvidelser mod syd findes et mausoleum fra 1910 og et ligkapel i nyromansk stil. Tidligere fandtes der også en kirkelade.

Kirken består af et langhus, hvis midterste del udgøres af et romansk skib af kampesten, samt fire tilbygninger, nemlig et våbenhus, et tårn, en tårnarm og et sakristi.

Den ældste del af bygningen er som nævnt skibets centrale del, i hvilken der kun er bevaret få oprindelige detaljer, herunder en karm af et vindue og den oprindelige norddør.

Allerede i 1100-tallet blev skibet forlænget mod vest med en bygning af rå kampesten og tilhuggede hjørnekvadre. Bygningens tykke mure tyder på, at den var planlagt som underdelen til et tårn, men det er ikke sikkert, at det blev fuldført.

Omkring år 1200 fik kirken det våbenhus, der endnu findes nord for skibets oprindelige norddør. Det er opført i munkesten og har siden 1848 fungeret som materielrum, da tårnrummet i stedet blevet indrettet til at fungere som våbenhus. Bygningen blev restaureret i 1935, hvor flere senere tilføjelser blev fjernet.

På et ukendt tidspunkt i senmiddelalderen blev det oprindelige romanske kor revet ned og erstattet af det nuværende langhuskor. Korforlængelsen, som er af genbrugte rå kampesten og hjørnekvadre nederst og munkesten øverst, er mod øst udsmykket med en gavl med syv trappeformede kamtakker og blændinger, dvs. dekorative murnicher, i samme stil som gavlene i Sankt Olai Kirke og Sankt Mariæ Kirke i Helsingør.

Tårnet, som er lige så bredt som skibet og er opført i middelalderen, er lavet af munkesten, hvoraf mange er sortbrændte for mod syd at forme et rudemønster i murværket. Oprindeligt havde tårnrummet et spidsbuet vindue til hver side, men i dag er kun det søndre i brug.

Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue og har øverst et saddeltag med kamtakkede, blændingsdekorerede gavle i øst og vest.

I 1700-tallet havde kirken pladsproblemer, og derfor blev der i 1736 opført den store korsarm mod syd. Den er bygget af mursten og har to af tre oprindelige vinduer bevaret. Hertil er der dog senere tilføjet to cirkelvinduer. Korsarmen er sat i forbindelse med skibet gennem to arkader.

Nord for koret blev der i 1839 bygget et sakristi i nygotisk stil. Det erstattede et middelalderligt sakristi, som var samtidigt med korforlængelsens opførelse.

Indvendigt præges kirken af sine hvidtede vægge og hvælvede lofter. Skibets hvælv er fra 1400-1450, mens korets og tårnets hvælv stammer fra opførelsestidspunktet.

Blandt kirkens inventardele findes der kun få dele fra middelalderen, herunder alterkalken, korbuekrucifikset og den romanske døbefont, som dog først kom til kirken i 1908. Renæssancen er bl.a. repræsenteret ved prædikestolen, mens alterprydelsen er fra 1992.

Kirkens ældste inventardel er den romanske døbefont af granit. Den stod oprindeligt i Gilleleje Kirke, hvorfra den blev kasseret og siden hen både lå på stranden og fungerede som drikketrug på en gård i en årrække, inden den i 1908 blev givet til Asminderød Kirke.

Alterkalken, hvis fod er oprindelig, stammer fra omkring 1350-1400 og er på den sekskantede fod udsmykket med en graveret scene af Jesus på korset.

I kirken findes et korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet. Det hænger i dag på sydvæggen mod øst i korsarmen og er opsat på et kors fra 1942, da det gamle kom til skade ved en brand samme år.

Kirkens stolestader, dvs. kirkebænkene, som i dag er hvid- og gråmalede, stammer fra flere perioder, de ældste dog fra kirkens restaurering i 1587. De er udsmykkede med forskellige udskårne motiver, herunder løve- og fantasimasker, englehoveder og Jesus-monogram.

Prædikestolen er fra omkring 1590-1600 og er fra samme værksted som stolen i Tikøb Kirke. Den består af fire fag, som er udsmykket med relieffer af de fire evangelister, mens der på hjørnerne er mandlige og kvindelige hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. Over stolen hænger en lidt senere himmel i barokstil fra omkring 1630.

Kirkens alterdekoration, ”Sporet af den opstandne”, er fra 1992 og er udført af kunstneren Erik Heide i messing og støbejern. Alterbordet er samtidigt og i granit. Det erstattede en indretning af Mogens Koch fra 1942, hvor korbuekrucifikset i stedet havde fungeret som alterprydelse.

I kirke findes hele ni epitafier, dvs. mindetavler, over enkeltpersoner og grupper fra perioden før 1744-1943. De yngste er ophængt over faldne i de Slesvigske Krige og en frihedskæmper.

I tårnets nordmur ses der en romansk gravsten, ligesom der inde i selve skibet findes en gravsten fra 1652. På kirkegården er der desuden flere historiske gravstene, som er fra mellem starten af 1600-tallet og 1876.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• oversigt over folkekirker i Fredensborg Kommune

• Danmarks Kirker
• Asminderød Kirke på sogn.dk
• Asminderød Kirkes hjemmeside