Balthazar Christensen, 25.10.1802-21.4.1882, dansk politiker og jurist. Christensen var 1829-31 embedsmand på Guineakysten og grundlagde i 1839 en sagførervirksomhed i København. Samme år blev han redaktør af Fædrelandet, men måtte i 1841 fratræde, da han blev sat under censur. Han sad 1840-43 i Københavns Borgerrepræsentation og var fra 1841 medlem af Roskilde Stænder, hvor han blev talsmand for bønderne. I 1846 var Christensen medstifter af Bondevennernes Selskab og 1848-58 selskabets formand. I 1848 stod han på venstre fløj, men bidrog ved kompromis med de nationalliberale afgørende til at sikre Grundloven af 5.6.1849. I årene 1849-82 var Christensen i lange perioder MF, i en kort periode medlem af Landstinget og 1853-80 tillige statsrevisor. I 1859 bidrog han som en af Venstres førere til dannelsen af C.E. Rotwitts regering. Christensen var grevinde Danners politiske fortrolige, men efter at have tabt politisk terræn til J.A. Hansen og A.F. Tscherning kom han til at stå isoleret. I 1866 stemte han mod den reviderede Grundlov og gik i 1870 ind i Det Forenede Venstre; han havde da tabt sin politiske indflydelse, men æredes som en af veteranerne fra det politiske livs første tid.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.