Codex Theodosianus

Flere forskere har påpeget, at juridiske kilder som Codex Theodosianus kan give et nødvendigt modspil til de mere idealiserede fremstillinger af kontinuitet i andre senantikke kilder. Lovene synliggør nemlig konkrete aktører og institutioner, da de ofte både nævner de personer, der udstedte lovene, og de personer, der skulle håndhæve eller formidle dem.

Samtidig er lovene en god kilde til ikke-acceptable handlinger i perioden, da love og edikter kun blev lavet for at håndtere konkrete problemer. Når der således er love, der forbyder, at man ødelægger de gamle templer, er det sandsynligvis, fordi dette fandt sted ofte nok til, at der måtte sættes en grænse.

Som historisk kilde er Codex Theodosianus dog ikke uden problemer. Siden Romerrigets lovgivning ofte var situationsbestemt og rettet mod konkrete problemer i bestemte egne af riget, kan deres indhold sjældent generaliseres. Derudover er store dele af lovene rekonstruktioner fra senere kopier, primært fra 500-tallet, hvilket komplicerer arbejdet med at fastslå samlingens oprindelige form.

Endnu en komplicerende faktor i forhold til at bruge Codex Theodosianus som kilde til livet i Rom er det faktum, at de fleste indbyggere sandsynligvis aldrig så lovene i skriftlig form. Kun når de blev slået op på offentlige pladser som fora eller basilikaer, kunne de tilgås, og selv da var det kun en lille del af befolkningen, der faktisk kunne læse dem. På trods af disse begrænsninger forbliver Codex Theodosianus en af de vigtigste kilder til forståelsen af det senantikke statsapparat, dets religiøse politik og administrationens forsøg på at forme det romerske samfund.

Den moderne engelske oversættelse af Codex Theodosianus blev udgivet i 1952 under ledelse af den amerikanske klassiker Clyde Pharr (1883-1972). Værket, der stadig er et hovedværk i senantik forskning, har siden ca. 2010 været genstand for kritisk opmærksomhed, idet det er blevet belyst, hvordan Pharr byggede store dele af sin oversættelse på arbejde udført primært af hans kvindelige ph.d.-studerende, især Theresa Sherrer Davidson (1893-1986). De kvindelige forskeres bidrag blev i første omgang kun delvist anerkendt, og spørgsmålet om deres rolle i projektet har derfor siden rejst diskussioner om akademisk kredit og køn i humaniora.

• Theodosius 2.
• Palma Aurea/Ad Palmam

• Errington, R.M. (2006) Roman Imperial Policy from Julian to Theodosius. University North Carolina Press.
• Hall, J. (2012) “Clyde Pharr, the Women of Vanderbilt, and the Wyoming Judge,” Roman Legal Tradition, 8, side 1-42.
• Matthews, J. (2000) Laying Down the Law: A Study of the Theodosian Code. Yale University Press.
• Salzman, M.R. (1993) “The Evidence for the Conversion of the Roman Empire to Christianity in Book 16 of the ‘Theodosian Code,’” Historia: Zeitschrift für Alte Geschichte, 42(3), side 362–378.