Hjemmeværnsskolen

Nymindegablejren blev anlagt af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Lejren kom i dansk brug som uddannelsessted for hæren i 1946 og efter overvejelser om placering, økonomi og hensyn til hærens mange enheder indstillede hjemmeværnschefen Nymindegablejren som lokation for en skole til det nyoprettede Hjemmeværn.

Hjemmeværnet ønskede et separat sted, hvor man kunne udvikle sin egen skole og identitet. De første elever ankom den 12. juni, 1949. Den første tid var præget af en pionerånd, og den første lærerstab, som hovedsageligt var befalingsmænd fra hæren, måtte gøre deres bedste for at skabe en lærerig og nyttig uddannelse i de nye bygninger.

Den første skolechef, Erik Frederik Frigast, indførte bl.a. den direkte tiltaleform (du) efter norsk forbillede for at skabe en moderne militær uddannelsesanstalt og folkehøjskole baseret på frivillighed.

I løbet af den kolde krig deltog en stor del af Hjemmeværnets titusindvis af frivillige i kurser og øvelser på stedet.

Nymindegablejren rummer i dag et større bygningsanlæg til indkvartering og undervisning og fungerer fortsat som hovedsæde for Hjemmeværnsskolen. Det er også her, at det årligt tilbagevendende og traditionsrige sommerkursus finder sted i uge 27.

Hjemmeværnsskolen har også uddannelsescentre på Vordingborg Kaserne, Skive Kaserne, i Søgårdlejren nær Aabenraa, i Christiansminde i Jægerspris, og på Slipshavn ved Nyborg. Af og til benyttes også forsvarets øvrige lokaliteter, såsom kaserner og flyvestationer. Uddannelsescentrene tilbyder forskellige kurser foruden de fælles, hvilket betyder, at selvom Hjemmeværnet er kendt for at være lokalt forankret, så har de fleste hjemmeværnssoldater været godt rundt i landet.

Uddannelserne ved Hjemmeværnsskolen følger naturligt af Hjemmeværnets opgaver. Hjemmeværnet bistår med fx bevogtning af militære installationer, havmiljøopgaver, overvågning af luftrummet, suverænitetshåndhævelse til søs, hjælp til politi med afspærring, trafikregulering og eftersøgninger samt bistand til told og skat mv. Uddannelser hos Hjemmeværnsskolen vil derfor altovervejende være rettet mod disse opgaver.

Instruktørerne findes blandt frivillige fra Hjemmeværnet, ligesom reserveofficerer i Hjemmeværnet og i Totalforsvarsstyrken foruden fastansatte ved Hjemmeværnet, som ofte er tidligere linjeofficerer fra hæren, også forestår undervisning.

De frivillige opfordres til i videst muligt omfang at dygtiggøre sig. De mest kompetente får mulighed for at virke som instruktører for hjemmeværnssoldaterne. Her bidrager de ikke kun med deres faglighed, men også til kongstanken om, at Hjemmeværnet er af og for frivillige på tværs af generationer. Instruktørerne honoreres typisk med et mindre vederlag for planlægning og gennemførelse af kurser, som ofte finder sted i aftentimerne og i weekenden.

Hjemmeværnsskolen tilbyder også efter- og videreuddannelse til personel af reserven, som har en rådighedskontrakt og dermed ikke betragtes som frivillige i Hjemmeværnet. Dette betyder at reservister, herunder reserveofficerer, kan gennemføre uddannelse ved Hjemmeværnsskolen i de lavere taktiske niveauer – eksempelvis i bevogtning, som delingsfører, eller næstkommanderende i et kompagni – med henblik på at skabe en bedre forståelse for såvel egne opgaver som de frivilliges, eller for at forberede reserveofficeren på føringskurser på højere taktiske niveauer ved Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole.

Der har i mange år manglet strukturel uddannelse af især befalingsmandsgruppen. Dette skyldes omstruktureringen af Reserven med forsvarsforliget 2004-2009 og indførelsen af Totalforsvarsstyrken, som betød at man hovedsageligt fokuserede på at rekruttere og fastholde officererne i Totalforsvarsstyrken, mens konstabelgruppen og til dels befalingsmandsgruppen altid ville kunne mobiliseres efter loven og restuddannes på kort tid.

• Hjemmeværnet
• Hæren
• Forsvarsministeriet
• Forsvarsakademiet
• Forsvarskommandoen

• Hjemmeværnsloven
• Hjemmeværnsskolen
• Uddannelser og kurser i Hjemmeværnet