ISS' hovedkontor i Søborg.
Torben Klint/Ritzau Scanpix.

De største danske virksomheder målt på antallet af medarbejdere afspejler, at mange af dem har store aktiviteter udenfor Danmark. Det gælder især topscoreren, servicevirksomheden ISS.

Den største danske virksomhed målt på antal ansatte er entydigt ISS med over 300.000 helårsstillinger, selvom en meget stor andel er ansat uden for Danmark. da kun omkring 6000 af dem er ansat herhjemme.

En anden meget stor arbejdsgiver er Salling Group, der hver måned uddeler lønsedler til over 60.000 ansatte. Mange af dem er studerende der arbejder i Sallings supermarkeder Føtex og Netto, når de ikke studerer. Så når man omregner det til fuldtidsstillinger, bliver det til omkring 23.000 årsværk.

Største virksomheder målt efter medarbejdere

Virksomhed I alt årsværk
1 ISS 310.000
2 A.P. Møller – Mærsk 108.000
3 DSV 69.000
4 Novo Nordisk 64.000
5 Danfoss 39.000
6

Pandora

37.000
6 Carlsberg 37.000
8 Vestas 35.000
9 LEGO 31.000
10 Salling Group 23.000

I regnskaberne skal virksomhederne omregne antallet af ansatte til fuldtidsstillinger. Det vil sige, at er der to på halv tid gennem et helt år, regnes de som én fuldtidsstilling (årsværk).

For ISS gælder, at selskabet i deres regnskab vurderer, at de har omkring 350.000 ansatte. Men da nogle er halv- og deltid, er tallet i tabellen omregnet til fuldtidsstillinger (årsværk).

Transportvirksomheden DSV opgør sine fuldtidsstillinger uden det planlagte opkøb af tyske logistikvirksomhed Schenker og fordelt på DSV-divisionerne Solutions, Road og Air & Sea.

For resten af virksomhederne gælder, at tallene er taget fra deres regnskaber for 2024.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig