Faktaboks

David Szalay
Født
1974, Montreal, Canada
David Szalay på Edinburgh litteraturfestival 2025.
Af .
Licens: CC BY 2.0

David Szalay er en ungarsk-britisk forfatter, som i 2025 fik et stort gennembrud med romanen Flesh, der i november 2025 vandt den prestigefyldte Bookerpris. Szalay blev født i Canada, hans mor var canadier og faren ungarer. Han voksede op i England. Han har også boet i Ungarn og bor nu i Østrig.

Tidlige værker

Szalays litterære karriere begyndte for alvor som forfatter til en række radio-dramaer på BBC, hvoraf 12 er udgivet under titlen Turbulence i 2018. To år tidligere opnåede Szalay en vis succes med novellesamlingen All That Man Is (2016, dansk oversættelse ved Jette Røssell 2018, Alt det mænd er). Den kom på shortlisten til Man Bookerprisen, som Bookerprisen hed på det tidspunkt. De tidlige værker omfatter også romanerne London and the South East (2009), The Innocent (2010) og Spring (2012).

Flesh

Romanen handler om en ungarsk emigrant, der tjener og mister en formue og flytter til London, inden han vender tilbage til sit hjemland. Bookerprisens hjemmeside beskriver Flesh som en »roman med stor fremdrift om en følelsesmæssigt frakoblet mand, der langsomt mister grebet om sig selv som følge af en række begivenheder uden for hans kontrol«.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig