Dawesplanen var et forslag til afslutning af striden om de tyske krigsskadeserstatninger og den franske og belgiske besættelse af Ruhrområdet i januar 1923.

Dawesplanens indhold

Da Tyskland ikke kunne betale de krigsskadeserstatninger, som var blevet det pålagt ved Versaillesfreden efter 1. Verdenskrig – Tyskland var bagud med de materielle leverancer bl.a. af kul og træ -, besatte Frankrig og Belgien Ruhrområdet.

Efter at have undersøgt den tyske betalingsevne fremlagde en kommission, ledet af amerikaneren Charles G. Dawes, en plan om at reducere de tyske ydelser. De skulle frem til 1929 beløbe sig til 2,5 mia. rigsmark årligt. Et endeligt beløb for de tyske betalinger blev ikke fastlagt. Løsningen skulle bidrage til en stabilisering af den tyske økonomi gennem udenlandske lån og en reorganisering af Reichsbank. Planen blev godkendt i 1924 og viste sig at fungere efter hensigten, indtil verdenskrisen Den Store Depression brød ud i 1929.

Besættelsen af Ruhr-området ophørte i 1925.

Dawesplanen blev i 1930 erstattet af en ny aftale om den tyske betaling af krigsskadeserstatninger, nemlig Young-planen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig