Det Sixtinske Kapel

Det Sixtinske Kapel blev bygget på initiativ af pave Sixtus 4. i perioden 1473-1481. Kapellet skal betragtes som renæssancepavens hofkirke i en tid, hvor den nuværende Peterskirke endnu ikke var færdigbygget og havde erstattet den gamle forfaldne Peterskirke.

I ritualbogen for det samtidige pavehof, Rituum ecclesiasticorum sive sacrarum cerimoniarum s. s. romanae ecclesiae libri tres (nedskrevet 1488 og trykt 1516) fremgår det, at Det Sixtinske Kapel har dannet rammen om både liturgiske handlinger og pavelige hofceremonier samt en blanding af disse.

I 1492 blev Det Sixtinske Kapel første gang anvendt til et konklave. Ved konklavet 1549-1550 blev kapellet brugt til indkvartering af kardinaler, mens konklavets afstemninger fandt sted i det nærliggende Det Paulinske Kapel. Begge kapeller er beliggende i Det Apostoliske Palads.

Fra og med 1878 er alle konklaver blevet afholdt i Det Sixtinske Kapel. I Sankt Johannes Paul 2. apostoliske konstitution UNIVERSI DOMINICI GREGISfra 1996 bestemmes det, at fremtidige konklaver skal afholdes i Det Sixtinske Kapel. Kapellets alter indtager en central rolle under konklavets afstemninger, idet den enkelte kardinal bærer sin stemmeseddel til altret og fremsiger en bekendelse om, at han tager Kristus som vidne på, at han har stemt efter bedste overbevisning.

Det 40 m lange, tøndehvælvede rum er dekoreret med freskoer af fremtrædende italienske malere. På langvæggene ses tolv scener fra Moses' historie og Kristi liv, udført 1481-1483 af bl.a. Sandro Botticelli, Pietro Perugino, Domenico Ghirlandaio, Pinturicchio og Luca Signorelli.

1508-1512 malede Michelangelo på bestilling af pave Julius 2. de pragtfulde loftsfreskoer, der skildrer skabelsen og de første menneskers liv, og 1536-1541 den monumentale Dommedag på altervæggen. .

Pave Sixtus 4. oprettede Det Sixtinske Kapels kor med en bulle om schola cantorum, som koret oprindeligt hed i 1483. Senest fra 1558 inkluderede koret kastratsangere af musikalske grunde, da kvinder ikke kunne synge i koret. Fra Det Sixtinske Kapel spredte Den Hellige Stols brug af kastratsangere sig til Peterskirken med pave Sixtus 5. bulle Cum pro nostro pastorali munerefra 1589.

Siden opførelsen og især i 1500-tallet har Det Sixtinske Kapel dannet rammen om opførelse af kirkemusik for kor uden medvirken af instrumenter, hvilket har givet navn til den særlige praksis, der kaldes a cappella.

En Mozart-vandrehistorie har bidraget til berømmelsen af Det Sixtinske Kapels kirkemusik. I den stille uge i 1770 oplevede Mozart fremførelsen af Gregorio Allegris Miserere. Dette stykke kirkemusik var på det tidspunkt reserveret til brug i Det Sixtinske Kapel i netop den stille uge. Men vandrehistorien fortæller, at den kun 14-årige Mozart nedskrev værket efter hukommelsen, hvormed han var med til at gøre det kendt uden for pavehoffet.

Den sidste kastratsanger i Det Sixtinske Kapels kor var Alessandro Moreschi (1858–1922), som nåede at lave lydindspilninger inden sin død. Med ham uddøde den oprindelige måde at fremføre Gregorio Allegri’s Miserere på.

• Vatikanet
• sede vacante
• Kirkestaten
• Michelangelo
• romerskolen

• renæssancen