Johannes Paul 2. var en polsk teolog, pave fra 1978. Under 2. Verdenskrig deltog han i den polske modstandsbevægelse, arbejdede i et stenbrud og studerede teologi. Karol Wojtyła blev præsteviet 1946, dr.theol. 1953, hjælpebiskop i Kraków 1958, ærkebiskop af Kraków 1964 og kardinal 1967. Han var den første ikke-italienske pave siden 1522.
Valget af den dynamiske Karol Wojtyła må ses i sammenhæng med den dybe kirkelige krise efter 2. Vatikankoncil (1962-65). Hans pontifikat rummede både konsolidering og fornyelse. I en strøm af pavelige rundskrivelser fastholdt han den katolske kirkes traditionelle lære, og han skred ind over for den marxistisk inspirerede befrielsesteologi.
Det kom også til brud med en gruppe katolske traditionalister omkring ærkebiskop Marcel Lefebvre (se integrisme). Gennem sine rejser i alle verdensdele, et stort antal helgenkåringer og den fortsatte internationalisering af kardinalkollegiet og den romerske kurie markerede han den katolske kirkes karakter af verdenskirke. I 1983 udkom en ny kirkeret (Codex juris canonici) og i 1992 Den Katolske Kirkes Katekismus.
Johannes Paul 2. blev beatificeret (saligkåret) i 2011 og helgenkåret i 2014.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.