Faktaboks

Elizabeth Cady Stanton
Født
12. november 1815, New York City, New York, USA
Død
26. oktober 1902, New York City, New York, USA

Fotografi af Elizabeth Cady Stanton, ukendt årstal.

Af /Library of Congress .

Elizabeth Cady Stanton var en amerikansk kvindesagsforkæmper. Sammen med Lucretia Mott arrangerede hun i 1848 Seneca Falls-kongressen, hvor kravet om valgret for kvinder blev formuleret, og grunden til den organiserede kvindebevægelse i USA blev lagt.

Elizabeth Cady Stantons virke

Som skribent arbejdede Elizabeth Cady Stanton tæt sammen med bevægelsens førende agitator, Susan B. Anthony; de redigerede tidsskriftet Revolution (1868-1870) og de tre første bind af seksbindsværket The History of Woman Suffrage (1881-1886).

Cady Stantons forfatterskab

I tobindsværket The Woman's Bible (1895-1898) formulerede Elizabeth Cady Stanton en skarp kritik af den religiøst begrundede undertrykkelse af kvinder, og 1898 udkom hendes selvbiografi, Eighty Years and More 1815-1897.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig