Flagsagen var en norsk-svensk politisk konflikt om Norges ret til at føre det rene norske flag trods unionen med Sverige. Under den norsk-svenske union havde nemlig både det norske og det svenske flag et unionsmærke i det ene hjørne. Fra 1870'erne blev Flagsagen, blandt andet på foranledning af den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson, et vigtigt led i Norges kamp for selvstændighed og dermed løsrivelse fra unionen.
Faktaboks
- Også kendt som
-
norsk: flaggsaken, flaggsaka
I 1893 og 1896 vedtog Stortinget Flagloven, som tillod det norske flag, men begge gange nedlagde kong Oscar 2. veto. Loven blev igen vedtaget i 1898, men denne gang uden om kongen, således som Eidsvollforfatningen tillod. Den 15. november 1899 blev det rene norske flag hejst for første gang på Stortinget.
Flagloven var et forvarsel om unionsopløsningen mellem Norge og Sverige i 1905.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.