Grønlands dyreliv

Grønlands isolerede position har vanskeliggjort indvandring af landpattedyr, af hvilke der findes otte: isbjørn, polarræv, rensdyr, snehare, moskusokse, halsbåndslemming, hermelin og ulv. De sidste fire findes naturligt kun i Østgrønland, indvandret fra Ellesmere Island. Moskusoksen udsattes i Vestgrønland i 1960'erne med stor succes. Rensdyret uddøde i Østgrønland omkring 1900, og de vestgrønlandske vildrener stammer antagelig fra Baffin Island. Tamrener indførtes fra Norge i 1952.

Isbjørnen lever i tilknytning til drivis og pakis, og kerneområderne er Melville Bugten og området omkring Avanersuaq (Thule). Desuden findes den i forbindelse med drivisen langs østkysten, muligvis med en stedfast bestand i den østgrønlandske nationalpark. Fangst af isbjørn er forbeholdt fastboende fangere, der nedlægger ca. 150 årlig.

Af havpattedyr må fremhæves ringsælen, der har været af central betydning i udviklingen af den inuitiske fangerkultur. En anden ægte arktisk sæl er hvalrossen, der findes i Polarhavets randzone. Småflokke træffes nord for Scoresby Sund og i Vestgrønland ud for de centrale dele samt i Avanersuaqområdet. Remmesæl er en arktisk sæl, der forekommer spredt i drivisen. Om sommeren trækker grønlandssæl og klapmyds op i Davisstrædet og Baffin Bugt fra østlige og sydlige vinterynglepladser. Spættet sæl optræder spredt ved Vestgrønland.

Alle Nordatlantens hvalarter kan optræde i sydvestgrønlandske farvande, men kun nogle er regelmæssige sommergæster. Blandt tandhvalerne kan nævnes marsvinet, der ofte drukner i laksegarn i Sydvestgrønland. Flokke af grindehvaler ses nu og da, og der har lejlighedsvis været betydelige fangster af dem. Spækhuggeren træffes på alle årstider, mens kaskelot er en sjældnere gæst. To arktiske tandhvaler, der ofte er knyttet til drivis og pakis, er narhval og hvidhval. Begge arter fanges i marts-maj i Nordvestgrønland. Undertiden spærrer isen et antal hvaler inde i våger, hvor de nedlægges (savssat). Blandt bardehvalerne er blåhval, finhval, sejhval, vågehval og pukkelhval atlantiske sommergæster i Davisstrædet. Vågehvalen optræder ofte i fjorde og nær kysten. Grønlandshvalen er en arktisk art, der er en sjælden gæst ved Grønland i randen af drivisen.

Ca. 225 fiskearter kendes fra farvandene omkring Grønland. Heraf er 150 arter knyttet til det relativt varme atlantiske vand omkring Syd- og Sydvestgrønland, mens 50 arter er højarktiske med hovedudbredelse nord for den undersøiske ryg mellem Cumberlandhalvøen og Vestgrønland samt ved Østgrønland.

De atlantiske fisk omfatter bl.a. sild, torsk, helleflynder og almindelig stenbider. De højarktiske fisk omfatter bl.a. en lang række ulke og ålebrosmer, polartorsk, istorsk og arktisk rokke. Nogle fisk med boreal udbredelse er koldtvandsarter, fx grønlandshaj, almindelig ulk, hellefisk, stribet havkat og lodde. I ferskvand forekommer kun fire arter af fisk. Trepigget hundestejle er almindelig i både brak- og ferskvand. Fjeldørred (i Grønland kaldet laks) findes i vandløb og søer overalt. En lille bestand af atlantisk laks gyder i Kapisillit-elven nær ved Nuuk. I Sydgrønland tages undertiden amerikansk ål.

Torsk, rødfisk, hellefisk og laks er økonomisk vigtige. Størst betydning har dog fiskeri efter dybhavsrejer i Vestgrønland.

Fuglefaunaen udgøres af arter, der er udbredt i hele det polare område, samt af indvandrere og trækfugle fra Canada eller Europa. Ca. 60 arter yngler regelmæssigt i Grønland, mens 160 arter er sommergæster. De rigelige plankton- og fiskeforekomster har gjort havfuglene til et dominerende element.

På stejle fjeldsider yngler store kolonier af alkefugle og måger, og især kortnæbbet lomvie og søkonge jages intensivt. Af almindeligt forekommende andefugle kan nævnes ederfugl, havlit og den mere arktiske kongeederfugl samt i Vestgrønland blisgås og i Østgrønland kortnæbbet gås og bramgås, alle tre med vinterkvarter ved De Britiske Øer. Ynglende trækfugle er endvidere bl.a. snespurv, laplandsværling, stor præstekrave, rødstrubet lom og odinshane. Af landfugle, der normalt er standfugle, kan fremhæves hvidsisken, fjeldrype, ravn, sneugle, jagtfalk samt i Vestgrønland havørn.

Landjordens fauna af smådyr er artsfattig, og mange dyregrupper mangler helt, fx padder og krybdyr og blandt insekter myrer, græshopper, guldsmede og gedehamse. Insektfaunaen, i alt ca. 700 arter, domineres af dansemyg, stikmyg, mitter og fluer. Desuden er der 50 billearter, to humlebiarter, fem højarktiske sommerfugle samt en række målere og ugler. Tægen Nysius groenlandicus er udbredt overalt på rypelyng. Af edderkopper er der ca. 60 arter. Der kendes fire landsnegle og to ferskvandssnegle.

Det er karakteristisk, at der er store udsving i bestandene af de enkelte arter. I Østgrønland er det "lemmingeår" med 3-5 års mellemrum. Det påvirker bestandene af hermelin, polarræv og sneugle. Lignende store bestandsudsving med måske årtiers mellemrum kendes for moskusokse og ren. Tilgængeligheden af føde varierer, og navnlig vinterens forløb og strenghed er afgørende for mange arter. Klimatiske langtidssvingninger er også afgørende for bestandstætheden af mange fiskearter, bl.a. torsk.

• Grønland