Grønlands tidligste historie begynder for godt 4.500 år siden med en folkevandring fra de områder, vi i dag kender som Sibirien, Alaska og arktisk Canada. De første mennesker i landet ses direkte forbundet med mennesker i arktisk Canada, og det ser ud til, at de har beboet store dele af den grønlandske kyst.
Siden kom de sidste migrerende vikinger fra Island og bosatte sig som bønder i Sydvestgrønland. Her fik landet det navn, som stadig bruges på dansk – Grønland.
Da der i slutningen af 1100-tallet igen kom folk til landet, kom de vestfra, igen som følge af en folkevandring. Vandringen førte, i løbet af blot et par generationer, inuit fra Alaska over Canada og til slut ind i et land, hvor nordboerne var ved at opgive tilværelsen som bønder. De nyankomne inuit lagde grunden til nutidens inuitbefolkning, kalaallit. De mødte jævnligt europæere, der fangede hvaler langs kysten, og fra 1721 blev den europæiske tilstedeværelse permanent.
Det dansk-norske rige begyndte at fatte interesse for det land, nordboerne havde forladt, men som i den nordiske bevidsthed stadig var en del af riget. Derfor støttede den danske konge det projekt, missionæren Hans Egede ville etablere sammen med norske handelsfolk, og kongen viste få år senere også velvilje over for den tyske brødremenighed, som skulle støtte Hans Egedes arbejde.
Hermed begyndte en egentlig kolonisering med kristen mission og handel, og i takt med anlæggelsen af handelssteder langs vestkysten fra Nanortalik i syd til Upernavik i nord blev inuits liv og kultur drastisk ændret. Koloniprojektet var afhængigt af inuits fangst og viden, idet det primære handelsprodukt, spækket, kom fra kalaallits sælfangst og kystnære hvalfangst.
Med etableringen af det statsejede Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) i 1774 overtog den danske stat helt koloniseringen; KGH var den egentlige koloniadministration indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor handel og administration blev adskilt.
Inuits fangst havde før været fri – den havde altid skullet brødføde familien og bopladsen. Nu blev den en integreret del af en handelsøkonomi, som skulle bæres af afsætning af tran og skind på verdensmarkedet. Da spækket i slutningen af 1800-tallet mistede sin betydning som handelsvare, kom der fokus på reformer af erhverv og samfundsstruktur, som skulle gøre koloniens økonomi selvbærende igen.
Mange af ændringerne fik stor betydning både kulturelt og økonomisk. I begyndelsen af 1900-tallet besluttede kolonistyret, at fiskeriet skulle bære den økonomiske udvikling, og sælfangerne måtte derfor skifte erhverv. Det medførte en drastisk kulturel og økonomisk ændring, der blev forstærket med moderniseringsreformerne efter 2. Verdenskrig.
Fangererhvervet var fortsat centralt for inuitkulturen, men den modernisering, som fulgte efterkrigstidens nyordning, var for første gang i kolonitiden lagt helt an på et dansk forbillede, både kulturelt, sprogligt, administrativt og politisk. Samtidig medførte moderniseringen den største tilførsel af dansk arbejdskraft nogensinde – i byggeriet, uddannelsesvæsenet og administrationen, hvilket øgede den påvirkning, Danmark havde på samfundsudviklingen.
Overalt i det daglige liv på arbejdspladser, skoler og i social- og sundhedsvæsenet oplevede befolkningen denne udvikling som en ny kolonisering. Det medførte på en række områder forbedringer i levevilkårene, men det medførte også frustrationer, der med tiden ledte til en mobilisering af politisk modstand, som blev afgørende for kravet om øget løsrivelse fra Danmark.
Selv om kolonitiden formelt sluttede med nyordningen i 1953, opnåede landet ikke den politiske ligestilling med Danmark, som man havde forventet. Da man i 1979, efter folkeafstemning, indførte hjemmestyre, var det første skridt på vejen mod et mere selvstændigt land og opbygningen af et samfund på befolkningens egne præmisser.
I 2009 fortsatte den udvikling, da Selvstyret blev indført. Det skete efter en folkeafstemning, hvor der var et stort flertal for Grønland som selvstyrende land i rigsfællesskab med Danmark og Færøerne.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.