Ian Paisley, 6.4.1926-12.9.2014, nordirsk præst og politiker. Paisley repræsenterede den stærkt antikatolske protestantiske fløj i den nordirske konflikt. Han grundlagde i 1951 en presbyteriansk kirkefraktion og i 1971 en unionistisk partifraktion, Democratic Ulster Unionists (DUP). Han var medlem af det britiske Underhus 1970-2010 og EU-Parlamentet 1979-2004. Han og DUP valgte at stå uden for Langfredagsaftalen i 1998. Paisley blev genvalgt til Underhuset ved valget i 2005, hvor DUP blev det største nordirske protestantiske parti i parlamentet. I 2006 valgte han at indgå en aftale med sine gamle republikansk-nationalistiske modstandere, Sinn Féin, og siden at dele regeringsmagten med dem; Paisley blev således førsteminister i Nordirland efter genoprettelsen af det nordirske parlament 8.5.2007. I maj 2008 trådte han tilbage pga. alder. Paisley genopstillede ikke til det britiske parlamentsvalg i 2010; han blev medlem af Overhuset samme år. Ved parlamentsvalget i 2010 opstillede og valgtes Paisleys søn, Ian Paisley, Jr. (f. 1966), i faderens gamle valgkreds.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det var og er lovligt, at præsident Donald Trumps regering har indført høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.