Ingermanland

Ingermanland var tidligere beboet af de østersøfinske folk voterne og ingrerne, som fra ca. 900 indgik i Novgorodriget, der i 1400-tallet blev inkorporeret i storhertugdømmet Moskva.

Omtrent 1445 flyttede Den Tyske Orden votiske krigsfanger (måske 2000 til 2500 mennesker) til Semgallen i nuværende Letland. De bevarede sproget indtil midten af 1800-tallet.

Ved Freden i Stolbova i 1617 overgik Ingermanland til Sverige, hvorfor den ortodokse befolkning i stort tal flygtede til Rusland og erstattedes af lutherske finske bønder. Sammen med Estland og Livland regnes Ingermanland til de svenske Østersøprovinser i 1600-tallet. Under svensk herredømme var Narva den største del af tiden provinsens hovedstad. Rusland erobrede Ingermanland tilbage under den Store Nordiske Krig. Erobringen blev formelt godkendt i 1721 ved Freden i Nystad.

Under russisk herredømme fik Ingermanland hurtigt en russisk majoritet. Særlig efter Oktoberrevolutionen i 1917 blev den finske befolkning udsat for russificering; fra 1929 til 1939 blev ca. 50.000 personer deporteret til Østkarelen, Sibirien og Kasakhstan. I forbindelse med Mikhail Gorbatjovs politiske reformer fra 1988, glasnost, blev ingermanlændingene rehabiliteret og kunne vende tilbage. I 1990 fik de ret til at flytte til Finland. Ca. 30.000 af dem benyttede sig af muligheden. Det var dog et stort problem for disse, at kun få endnu talte finsk, og fra 2010 ophørte denne ret.

Den langt største by er Sankt Petersborg. Efter erobringen af denne del af Ingermanland grundlagdes denne by i 1703 i nærheden af Nyen. Den svenske by Nyen havde udviklet sig i ly af fæstningen Nyenskans (grundlagt 1611). Narva ligger nu i Estland, men dens tidligere forstad Ivangorod forblev hos Rusland. Kingisepp ligger ca. 25 km mod øst. Leningrad oblasts hovedstad siden 2021, Gattjina, er placeret 50 km syd for Sankt Petersborg.

• Freden i Nystad
• østersøfinske sprog
• Østersøprovinserne