Hermannsborgen i Narva. Foto fra 2012.
Borgerhuse på Rådhuspladsen i Narva. Billede taget fra rådhustrappen af Carl Sarap i 1933.
Af /Tartu Universitet.

Narva er en by i det nordøstlige Estland ved floden af samme navn, ca. 15 km fra Finske Bugt. Med sine 52.500 indbyggere (2025) er den landets tredjestørste by (efter Tallinn og Tartu).

Faktaboks

Etymologi

Byen har sandsynligvis fået sit navn efter floden Narva.

Narva har et stort olieskiferkraftværk; et andet findes i nærheden. De spiller en stor rolle på byens arbejdsmarked. Vigtige statistiske nøgletal så i 2023 for Narva mere ufordelagtige ud end for resten af Estland: arbejdsløshed, gennemsnitsløn og antal firmaer pr. indbygger, mens andre for udviklingen fra 2014 til 2024 viser den forkerte vej: indbyggertal og aldersfordeling.

Narva ligger direkte ved den russiske grænse, der samtidig er EU’s ydre grænse. Byen ligger derfor i et udpræget udkantsområde.

Befolkningens sammensætning

I 2024 anså 83 % af befolkningen sig som russere, 7 % som estere, 3% som ukrainere og 2 % som hviderussere. Hvis man ser på statsborgerskabet, er billedet et andet: 49 % havde estisk statsborgerskab, 34 % russisk, 4 % andre statsborgerskaber og 13 % udefineret statsborgerskab. Det store russiske indslag er et arv fra sovjettiden, hvor arbejdere fra de andre sovjetrepublikker blev flyttet til Narva.

1 1934 havde Narva 23.512 beboere, hvoraf 30 % var russere, 65 % estere, 2 % tyskere og 1 % jøder. I tidligere århundreder var tyskernes andel betydeligt større, men også danskere, svenskere og votere har sat deres præg på byen.

Byens historie

En landsby Narvia omtales i 1241. I anden halvdel af 1200-tallet byggede danskerne en grænsefæstning mod Novgorod. I fæstningens beskyttelse udviklede landsbyen sig mellem 1276 og 1294 til en by. I 1345 gav Valdemar Atterdag byen lybsk ret. Søgående skibe kunne sejle til det store vandfald lidt syd for Narva; Narva har derfor samme beliggenhed som mange andre handelsbyer fra middelalderen: man måtte her laste varerne om for at kunne transportere dem videre.

I 1346 solgte kongen Estland med Narva til Den Tyske Orden, som fortsatte med at udbygge borgen, der nu kendes som Hermannsborgen (Hermanni linnus). I 1558 erobrede russerne byen, i 1581 var det svenskerne. Efter svenskernes erobring af Ingermanland blev Narva hovedstad i denne provins og hørte således ikke længere til Estland. I 1704, under Store Nordiske Krig erobrede russerne byen og beholdt den indtil 1918, hvor den kom til Estland igen ved den estiske republiks grundlæggelse.

Narva blev tidligt en industriby. Bomuldsspinderiet Kreenholm (på tysk Krähnholm), grundlagt i 1857, var ved slutningen af 1800-tallet med 10.000 arbejdere blevet et af de største af slagsen i Europa. Det blev anlagt ved vandfaldet, der forsynede fabrikken med energi. I 1870 blev Narva station på jernbanestrækningen fra Tallinn til Sankt Petersborg.

Under 2. Verdenskrig blev en stor del af Narva ødelagt. Hermannsborgen er blevet restaureret, men ellers er der ikke meget af den gamle by bevaret.

Fra 1649 til 1945 var Ivangorod som en forstad en del af Narva.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig