En landsby Narvia omtales i 1241. I anden halvdel af 1200-tallet byggede danskerne en grænsefæstning mod Novgorod. I fæstningens beskyttelse udviklede landsbyen sig mellem 1276 og 1294 til en by. I 1345 gav Valdemar Atterdag byen lybsk ret. Søgående skibe kunne sejle til det store vandfald lidt syd for Narva; Narva har derfor samme beliggenhed som mange andre handelsbyer fra middelalderen: man måtte her laste varerne om for at kunne transportere dem videre.
I 1346 solgte kongen Estland med Narva til Den Tyske Orden, som fortsatte med at udbygge borgen, der nu kendes som Hermannsborgen (Hermanni linnus). I 1558 erobrede russerne byen, i 1581 var det svenskerne. Efter svenskernes erobring af Ingermanland blev Narva hovedstad i denne provins og hørte således ikke længere til Estland. I 1704, under Store Nordiske Krig erobrede russerne byen og beholdt den indtil 1918, hvor den kom til Estland igen ved den estiske republiks grundlæggelse.
Narva blev tidligt en industriby. Bomuldsspinderiet Kreenholm (på tysk Krähnholm), grundlagt i 1857, var ved slutningen af 1800-tallet med 10.000 arbejdere blevet et af de største af slagsen i Europa. Det blev anlagt ved vandfaldet, der forsynede fabrikken med energi. I 1870 blev Narva station på jernbanestrækningen fra Tallinn til Sankt Petersborg.
Under 2. Verdenskrig blev en stor del af Narva ødelagt. Hermannsborgen er blevet restaureret, men ellers er der ikke meget af den gamle by bevaret.
Fra 1649 til 1945 var Ivangorod som en forstad en del af Narva.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.