Faktaboks

Ion Iliescu
Født
3. marts 1930, Olteniţa, Rumænien
Død
5. august 2025, Bukarest

Ion Iliescu var en rumænsk politiker, der efter Nicolae Ceauşescus fald fra magten i december 1989 fremstod som leder af Fronten til Nationens Frelse, den gruppe, der kom til at stå i spidsen for Rumæniens overgang til demokrati og markedsøkonomi. Iliescu blev i 1990 valgt til landets præsident. Han sad på posten indtil 1996 og var igen præsident i perioden 2000-2004.

Iliescus baggrund og karriere før 1989

Ion Iliescus forældre var medlemmer af Rumæniens Kommunistparti, og han meldte sig ind i partiets ungdomsafdeling i 1944. I begyndelsen af 1950'erne studerede han på et Ingeniørinstitut i Moskva, hvor nogle kilder siger, at han mødte Sovjetunionens senere leder Mikhail Gorbatjov; et rygte, Iliescu selv har afvist. I Bukarest studerede Iliescu på det polytekniske institut, hvor han tog en grad i mekanik.

Iliescu meldte sig ind i kommunistpartiet i 1953, hvor han gjorde lynkarriere, for allerede i 1965 blev han optaget i partiets centralkomité. Det, at han blev optaget i centralkomiteen allerede som 35-årig, tyder på, at han var velbegavet og forstod at tilpasse sig partiets vekslende krav.

Iliescu sad herefter på flere fremtrædende poster; bl.a. var han leder af partiets propagandaafdeling og ungdomsminister. Noget tyder på, at han i midten af 1970'erne mistede præsident Nicolae Ceauşescus tillid – ikke fordi Iliescu ikke var en effektiv politiker og administrator, men fordi han ikke brød sig om den kulturrevolution, Ceauşescu havde påbegyndt efter besøget i Nordkorea i 1971. Ceauşescu beskyldte Iliescu for intellektualisme.

Iliescu blev i en periode degraderet til direktør for et statsforlag i Bukarest, men bevarede de privilegier, højtstående partimedlemmer nød. Som medlem af Det Rumænske Kommunistpartis Centralkomité og af dennes eksekutivkomité frem til 1984 var han medansvarlig for det rumænske regimes undertrykkelse af befolkningen helt frem til omvæltningen i december 1989.

Præsident 1990-1996 og igen 2000-2004

Under omvæltningerne i 1989 fremstod Iliescu som leder af Fronten til Nationens Frelse, og året efter blev han valgt til Rumæniens præsident. I løbet af hans præsidentperiode blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved hans demokratiske sindelag.

Iliescu bevarede og genskabte som præsident dele af kommunisttidens nomenklatura. De fleste partimedlemmer fortsatte således i deres job i statsadministrationen, i amterne og i kommunerne. Det hemmelige politi Securitate omdøbtes til SRI (Serviciul Român de Informaţii) og fortsatte sine aktiviteter. Meget få ansvarlige for Rumæniens nedtur i 1980'erne blev draget til ansvar. Ceauşescu og hans hustru Elena Ceauşescu (1916-1989) var de skyldige, men angiveligt ikke det kommunistiske regime som sådan; derfor henrettede det nye styre med Iliescu i spidsen Ceausescu-parret den 25. december 1989.

Iliescu var medansvarlig for det langsomme reformtempo i 1990'erne og dermed for Rumæniens forsinkede EU-medlemskab fra 2007. Han tabte præsidentvalget i november 1996, men blev genvalgt i 2000. Ifølge forfatningen kunne han ikke genopstille i 2004.

Anklager mod Iliescu

Iliescus rolle i omvæltningen i december 1989 er omtvistet. Intet tyder på, at Iliescu før december 1989 konspirerede mod Ceauşescu, for det var ikke muligt, da Iliescu blev overvåget af Securitate. Derimod forstod han straks at udnytte den kaotiske situation, som var opstået, efter at den spontane folkelige opstand havde spredt sig til hele landet.

Den militære anklagemyndighed undersøgte gennem mange år, om Iliescu var medskyldig i de mange omkomne efter Ceauşescus flugt den 22. december 1989. Efter Iliescus død i 2025 som 95-årig henlægges sagen.

Iliescu var også anklaget for overgreb i forbindelse med de forskellige såkaldte mineriader, der fandt sted de første år efter december 1989, hvor den værste fandt sted i juni 1990. Meget tyder på, at Iliescu var ansvarlig for at tilkalde flere tusinde mineaarbejdere til Bukarest, hvor de hærgede byen. Fem mennesker blev dræbt og hundreder, mishandlet og tilbageholdt. Iliescu takkede minearbejderne for vel udført arbejde. Også denne sag formodes at blive skrinlagt efter hans død.

Med disse to alvorlige anklager henlagt uafklarede tog det officielle Rumænien afsked med landets første demokratisk valgte præsident den 7. august 2025, som udråbtes til national sørgedag.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig