T-celle og NK-celle lymfomer

T-cellelymfomer er sjældne og har en samlet forekomst på omtrent 140 nye tilfælde om året i Danmark. Ud af de 140 nye tilfælde er cirka 40 lokaliseret til huden. T-cellelymfomer udgør omkring 5-10 % af non-Hodgkin lymfomer.

NK-celler er såkaldte "natural killer cells", som sammen med en undergruppe af T-lymfocytter (gamma/delta) indgår i det tidlige immunforsvar mod invaderende mikroorganismer.

En anden hovedgruppe af T-lymfocytter (alfa/beta) indgår i senere og mere sofistikerede faser af immunforsvaret med en højere grad af specificitet for angrebsmålet og med indbygget hukommelse for tidligere angreb, hvilket danner basis for effekten af vaccinationer.

T-lymfocytterne opdeles også i henholdsvis CD4 og CD8 positive T-lymfocytter, hvor CD4 positive T-celler betegnes "hjælper" T-lymfocytter, og CD8 positive T-lymfocytter betegnes "cytotoksiske" T-lymfocytter med reference til deres funktioner. T-lymfocytterne stammer fra thymus, og i den tidlige fase af deres udvikling er de både positive for CD4 og CD8, indtil de modner op og udspecialiserer sig.

Behandlingen kan være lokal med salver eller bestråling eller mere generelt medicinsk med kemoterapi eller immunterapi. Behandlingen af T-cellelymfomer er ofte vanskeligere og behandlingsresultaterne ringere end for tilsvarende lymfomsygdomme, der udgår fra B-lymfocytsystemet.

Afhængigt af undertypen af T-lymfocytter kan sygdommen være meget aggressiv med hurtig sygdomsudvikling eller meget indolent og fredelig.

• mycosis fungoides
• lymfom
• T-lymfocytter