Ironbridge

Ironbridge blev opført af støbejernsproducenten Abraham Darcy III (1750-1789) efter design af arkitekten Thomas Farnolls Pritchard (1723-1777). Broens tiltænkte rolle var ikke at tjene som et led i lokal infrastruktur, der først og fremmest skulle sørge for bekvem transport fra den ene flodbred til den anden. Tværtimod var den en opfindsom reklamesøjle for sine skaberes tekniske evner og kvaliteten af deres produkter.

Broen blev derfor ikke opført i en større by med behov for broer som forbindelsesled, men blev slet og ret anlagt i det område, hvor Abraham Darcy III i forvejen havde sin støbejernsproduktion på grund af lokalområdets righoldige naturressourcer, som havde understøttet Darcy-familiens innovative produktion af støbejern gennem tre generationer.

Den vigtigste infrastruktur til transport af støbejernsprodukterne var ironisk nok ikke det lokale vejnet, som broen blev en del af, men den flod, som broen gik over, og som fungerede som vandvej for en livlig trafik af pramme, der transporterede både produkter og råvarer.

I sin samtid var Ironbridge først og fremmest skabt som en opfindsom og opsigtsvækkende brug af støbejern, der vidnede om særlig formåen inden for industriel produktion og ingeniørkunst. Ved at vise støbejernets anvendelsesmuligheder i udvikling af infrastruktur inspirerede den imidlertid også til en global udbredelse af støbejernskonstruktion inden for brobygning og fik dermed en konkret og verdensomspændende virkning.

Ironbridge blev straks efter sin skabelse en turistattraktion, som folk valfartede til for at se, og som adskillige kunstnere kom for at male, så verden kunne blive bekendt med nyskabelsen. Floddalen Ironbridge Gorge endte med at få navn efter broen, og det samme gjorde den lokale by Ironbridge, som nu udviklede sig ved siden af broen, og som i dag har omkring 4.000 indbyggere.

Efter en periode med forfald, som skyldtes tiltagende afindustrialisering og økonomisk nedgang i lokalområdet, er den industrielle kulturarv, som Ironbridge er udtryk for, blevet en ny indtægtskilde. Broen er også i dag et tilløbsstykke for turister, og et populært motiv i reklame for byens forretninger.

Broen er i dag et beskyttet monument og forvaltes af the Ironbridge Gorge Museum Trust, en af Storbritanniens største uafhængige museumsorganisationer, som blev etableret i 1967 for at bevare og formidle sporene af den industrielle revolution i Ironbridge Gorge.

I 1986 var området med de industrikulturelle spor i Ironbridge Gorge blandt de første syv steder som Storbritannien fik optaget på UNESCO’s prestigefulde Verdensarvsliste. Det skete sammen med verdenskendte monumenter såsom Stonehenge.

Anerkendelsen som verdensarv indebærer, at Ironbridge og dens industrikulturelle omgivelser anses for at have, hvad UNESCO kalder ”enestående universel betydning” for hele verden. Broen fremhæves på Verdensarvslisten som et mesterværk, der illustrerer menneskehedens kreative geni, og som et symbol på den industrielle revolution.

• bro
• Unesco's Verdensarvsliste

• Ironbridge Gorge på UNESCO’s verdensarvsliste
• Ironbridge Gorge Verdensarvssteds egen hjemmeside