James Watson

James Watson var en amerikansk molekylærbiolog, som var professor ved Harvard University 1956-1976 og modtog Nobelprisen i fysiologi/medicin i 1962. Han var tilknyttet Cold Spring Harbor Laboratory, New York, hvor han i perioden 1968-1993 var chef, fra 1994 til 2003 rektor og derefter kansler indtil 2007.

Efter at have opnået ph.d.-graden i 1950 påbegyndte Watson et studieophold hos Herman Kalckar og Ole Maaløe ved Københavns Universitet, men tog videre til Cavendish-laboratoriet ved Cambridge, England, hvor han i årene 1951-1953 sammen med Francis Crick på grundlag af røntgenkrystallografiske analyser beregnede arvematerialet DNA's molekylstruktur som et dobbeltstrenget molekyle sammenholdt af brintbindinger.

Opdagelsen blev offentliggjort i to artikler i tidsskriftet Nature i 1953. James Watson modtog sammen med Crick og røntgenkrystallografen Maurice Wilkins Nobelprisen i medicin/fysiologi 1962, mens Wilkins' kollega Rosalind Franklin blev forbigået, en historie, James Watson har givet sin egen version af i The Double Helix (1968, oversat til dansk som Dobbeltspiralen, 1969).

Watsons senere forskning koncentrerede sig om nukleinsyrer, proteinsyntese og kræfts molekylærbiologi. Han skrev grundbogen Molecular biology of the gene (1965) og stod i årene 1988-1992 i spidsen for human genom-projektet, men trådte tilbage efter kritik af sit personlige økonomiske engagement.

James Watson er undertiden fremkommet med stærkt provokerende, kontroversielle udtalelser af eugenisk og racistisk karakter, bl.a. i forbindelse med lanceringen af bogen Avoid Boring People i 2007. Det førte til, at han samme år måtte frasige sig sine hverv som medlem af bestyrelsen og som kansler for Cold Spring Harbor Laboratory.