Faktaboks

Jens-Frederik Nielsen
Født
22. juni 1991, Nuuk, Grønland
Af /Ritzau Scanpix.

Jens-Frederik Nielsen er en grønlandsk politiker. Han har været formand for partiet Demokraatit siden 2020. Efter valget i Grønland 2025 blev Jens-Frederik Nielsen indsat som formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, og afløste således Múte B. Egede (Inuit Ataqatigiit)

Uddannelse og politisk karriere

Jens-Frederik Nielsen har studeret Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik. I årene 2014-2016 var han ministersekretær i partiet Demokraatit. Herefter varetog han forskellige administrative opgaver for partiet, indtil han i 2020 blev Naalakkersuisoq (minister) for erhverv og råstoffer. Samme år overtog han posten som formand for Demokraatit.

Da Jens-Frederik Nielsen i 2021 trak sit parti ud af regeringen, mistede han sin ministerpost, og ved valget samme år gik partiet tilbage.

Valg til Inatsisartut 2025

Ved valget til Inatsisartut i marts 2025 fik Jens-Frederik Nielsen 4.419 personlige stemmer, mens partiet Demokraatit fik i alt 30,26 % af stemmerne. Dermed blev Demokraatit det største parti med 10 mandater med Jens-Frederik Nielsen som formand for Naalakkersuisut.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig