Kancellibygningen

Efter at Christian 5. i 1690’erne måtte opgive en plan om at bygge et nyt residensslot med plads til centraladministrationen, gik Frederik 4 i gang med at skaffe plads til både administrationen og dens arkiv på Slotsholmen nær ved slottet. Fra 1716 lod han den nyudnævnte generalbygmester J.C. Ernst opføre en trefløjet regeringsbygning på hjørnet af Christiansborg Slotsplads og Slotsholmsgade i tilknytning til en nyindrettet arkivbygning og med en forbindelsesbygning eller løngang til slottet. Bygningen, der blev Danmarks første moderne kontorhus, blev bygget i røde sten med kælder, to etager og en mezzanin. Den nuværende hovedindgang i sidefløjen mod slotspladsen fremhæves af en portal med en brudt gavl omkring kongens kronede spejlmonogram og to putti, der udbasunerer hans ry.

Mod Slotsholmsgade fremstår den 23 fag lange bygning med en respektindgydende integritet. Ligesom på det få år ældre Frederiksberg Slot er stueetagens vinduer fremhævet med gesimser, mens hovedetagens vinduer har skiftevis trekant- og segmentgavle. Men Kancellibygningen har en helt anden tyngde end slottet takket være de tætsiddende vinduer og den syv fag brede midtrisalit, der krones af en halvrund fronton med en skulpturel udsmykning i sandsten, marmor og træ af J.C. Sturmberg. Efter kongens ønske viser dette relief rigsvåbenet og hans eget portræt omgivet af henholdsvis krigens og fredens attributter i form af en imponerende vifte af faner, lanser og kanoner, en merkurstav, en æskulapstav og et posthorn, et anker, bøger, dokumenter, kolonialvarer mm.

Siden bygningens 200-års-jubilæum i 1921 har der på toppen af frontonen været opsat en flagstang.

I det indre har bygningen bevaret sin oprindelige hovedstruktur, om end der til stadighed er blevet ændret på ruminddelingerne. Hver etage har et bruttoareal på omkring 1.700 kvadratmeter. Både kælderen og stueetagen skulle bruges som arkiver og blev overhvælvede. Stueetagen blev i 1880 taget i brug som kontorområde. Første og anden sal blev indrettet med kontorlokaler, som fra første færd blev placeret på begge sider af en midtergang. Lokalerne var fordelt mellem de forskellige dele af administrationen, så rummene i sidefløjen nærmest løngangen til slottet blev brugt af det højeste råd, Gehejmekonseilet, rummene i hovedfløjen af det henholdsvis inden- og udenrigsministerielle Danske Kancelli og Tyske Kancelli, og de resterende rum i den anden sidefløj og på anden sal af det finansministerielle Rentekammer.

Især på første sal minder loftsudsmykninger og dørkarme fortsat om bygningens oprindelige udstyr. Væggenes paneler og tapeter er oftest gået tabt. Ifølge et inventarium fra 1749 stod Gehejmekonseilets mødesal eksempelvis med grønne paneler, vægbeklædninger og gardiner af rødt damask, samt en tronstol med himmel, ligeledes af rødt damask. Af etagens loftsmalerier er fem bevaret. Heraf er det ene, en allegori over Freden, af Bénoit Le Coffre, mens de fire øvrige er af Hendrik Krock. Et af Krocks malerier, en allegori over Guds Forsyn, findes i bygningens største rum, Rentekammerets knap 100 kvadratmeter store mødesal i den søndre sidefløj. Maleriet omgives af stukkaturer udført af Sturmberg og den italienske stukkatør Antoni Auzoni og er spækket med symboler: kongeparrets spejlmonogrammer samt billeder på handel og rigdom – og administration. Her ses i den fineste stuk et bundt fjerpenne, et blækhus, en lineal, en bøsse med sand, en fjer til at børste sandet af, når blækket var tørt, og en dokumentrulle med segl.

I rummet ved siden af Rentekammersalen står bygningens muligvis eneste bevarede møbel fra Frederik 4.s tid: et standur udført af Peter Mathiesen, der blev mester i 1724. Det mest originale interiør kan findes i det såkaldte Struenseeværelse på hjørnet ud imod Slotspladsen. Dette rum, der måske har sit navn efter deputeret ved finanserne 1771-72, C.A. Struensee, har et loftsmaleri af Krock forestillende Retfærdighed og Fred, der mødes, samt et såkaldt flostapet, nemlig et tapet af hvidt lærred påført små stumper af forskelligt farvet uld og yderligere dekoreret med guldbronze. En del af rummets stuk blev dog ødelagt, da der efter Christiansborg Slots brand i 1794 blev bygget en brandmur op gennem Kancellibygningen. Etableringen af brandmuren betød, at der også måtte indsættes et dørparti med dørfløje af jern i den 61 meter lange, 4 meter brede og 4 meter høje midtergang.

Rundt omkring i huset står i øvrigt flere ældre jernkister. Den mest imponerende er en kiste fra 1800-tallets første årtier med en gylden løve af messing på toppen. Denne kiste, der står på førstesalsreposen på den fornemme baroktrappe fra indgangen mod slotspladsen, kaldes populært for Statskassen.

Bygningens indre blev i 1990’erne hovedrestaureret.