Kefalonia

Regionalenheden Kefalonia (Perifereiakí Enótita Kefallinías) er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 opdelt i tre kommuner med en permanent befolkning på 36.064 (2021). Befolkningen i kommunerne fordeler sig således:

• Argostoli med 23.574 indbyggere (2021)
• Lixouri med 6989 indbyggere (2021)
• Sami med 5501 indbyggere (2021)

Kefalonia udgør et areal på 781 km². Øen er frodig og domineret af en nord-sydgående bjergryg, blandt andet beklædt med det sjældne cederlignende grantræ Abies cephalonensis. Naturparken med bjerget Enos (Aínos), der med sine 1628 m er det højeste punkt på De Joniske Øer, har en rig flora og fauna med blandt andet vilde heste.

Kefalonias største landbrugsområde er Livadiasletten syd for Argostoli. Der dyrkes oliven, kartofler, tomater, hvede, citrusfrugter, druer og bomuld. Der er kvægdrift med produktion af mælk, ost og kød.

Industrien er beskeden med produktion af føde- og drikkevare, træ og kork samt ikke metalliske mineraler. Øen har flere bådværfter, og der eksporteres tørrede druer (korender) og vin. Turisme er øens vigtigste indtægtskilde. Øen har flere klostre og middelalderborge.

I den klassiske oldtid var øen delt mellem bystaterne Krane, Pale, Same og Proni, alle med rødder i bronzealderen. Man kender flere grænseforter og mange helligdomme. Byerne havde mure og store planlagte kvarterer. Fra romersk tid kendes adskillige landvillaer og en basilika.

Under Den Græske Frihedskrig fra 1821 til 1829 boede den engelske forfatter Lord Byron i landsbyen Metaxáta i 1823. Under 2. Verdenskrig var øen først besat af Italien og fra 1943 af Tyskland, der udslettede den italienske garnison ved magtovertagelsen.

• De Joniske Øer
• Grækenland
• Den Græske Frihedskrig