Joniske Øer

Regionen De Joniske Øer (Periféreia Ioníon Níson) er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 opdelt i fem regionale enheder.

• Regionalenheden Korfu (Perifereiakí Enótita Kerkýras) med en permanent befolkning på 101.600 (2021)
• Regionalenheden Kefalonia (Perifereiakí Enótita Kefallinías) med en permanent befolkning på 36.064 (2021)
• Regionalenheden Zakinthos (Perifereiakí Enótita Zakýnthou) med en permanent befolkning på 41.180 (2021)
• Regionalenheden Ithaka (Perifereiakí Enótita Ithákis) med en permanent befolkning på 2862 (2021)
• Regionalenheden Lefkada (Perifereiakí Enótita Lefkádas) med en permanent befolkning på 22.826 (2021)

De Joniske Øer har et areal på 2307 km² og øerne har 204.532 indbyggere (2021). De udgør en udløber af bjergkæderne Dinariderne og ligger i et tektonisk aktivt område med hyppige jordskælv. En høj nedbørsmængde med 1000 mm om året gør øerne frodige og grønne. Af det samlede areal er ¹/₃ opdyrket, heraf hovedparten med oliventræer og vinstokke.

Der produceres olivenolie, vin, tørrede druer (korender), hvede, kartofler, citrusfrugter, grøntsager samt mælk og kød fra får og geder. Mindre fiskeri forsyner de lokale markeder med fisk. Industrien er beskedent udviklet, og der fremstilles hovedsageligt fødevarer, træ- og korkprodukter og beklædning. Turismen er den vigtigste indtægtskilde med betydelig charterturisme fra blandt andet England, Italien og Skandinavien.

Dialekt og kultur på øerne adskiller sig fra det øvrige Grækenland ved at være påvirket stærkere fra Italien, uden at det dog har anfægtet deres græske identitet væsentligt.

De Joniske Øer har igennem historien været omstridte på grund af deres maritime, strategiske placering mellem Italien og Grækenland. I slutningen af 200-tallet f.v.t. blev øerne indlemmet i Romerriget. I 890 e.v.t. blev øerne en del af det byzantinske imperium.

I forbindelse med korstogene blev Korfu og Kefalonia i 1081 besat af frankerne, og fra 1204 og frem til 1797 var øerne primært kontrolleret af venetianerne afbrudt af korte ottomantyrkiske besættelser.

Under Napoleonskrigene blev de fleste øer i 1797 afstået til Frankrig. Russiske og ottomantyrkiske soldater tvang 1798 de franske styrker ud og fra 1800 til 1807 var øerne en formel selvstændig republik. Fra 1809 til 1814 besat af England, hvorefter øerne igen opnåede selvstændighed i 1815 under britisk overherredømme frem til indlemmelsen i Grækenland i 1864.

I 1800-tallet var øerne tilflugtssted for mange revolutionære politiske flygtninge fra Italien, der senere blev ledere af den tidlige, græske socialistiske bevægelse. Øerne var under 2. Verdenskrig besat af Italien og Tyskland, og de blev befriet i 1944.

• Grækenland
• Det Joniske Hav