Faktaboks

Kit Eichler
Født
1953

Kit Eichler er en dansk skuespiller. Hun er uddannet på Odense Teater i 1979, hvor hun de følgende sæsoner viste, at hun mestrer både det klassiske og det moderne repertoire.

Kit Eichler debuterede som Agnes i Franz Xaver KroetzBalladen om Agnes Bernauer (1980) og var en temperamentsfuld Katarine i William Shakespeares Trold kan tæmmes (1981), og hun spillede hovedrollen i Botho Strauss' Stor og lille (1982). På Odense Teater har hun også spillet Anita i Stephen Sondheim (1930-2021) og Leonard Bernsteins West Side Story (1983) og Sally Bowles i John Kander (f. 1927), Fred Ebb (1928-2004) og John Van Drutens (1901-1957) Cabaret (1985).

Siden er det blevet til opgaver på en række københavnske scener og Det Danske Teater. Med sit livfulde temperament, musikalitet og underfundigt melankolske poesi spænder hun vidt, hvorfor hun også i flere omgange har været omkring revyen, Cirkusrevyen 1991 og 1992, Hjørringrevyen 1994, og på tv.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig