Kunstkammeret

Frederik 3. oprettede det kongelige Kunstkammer i 1650'erne. Over de følgende årtier voksede samlingen til at rumme flere tusinde genstande. Kunstkamre var en særlig slags samling, der blandede kunst og kultur- og naturhistoriske genstande. Kunstkamre var populære over hele Europa i renæssancen, hvor fyrster brugte samlingerne til at demonstrere deres magt og viden. Samlingernes store variation af genstande skulle også fremvise universet som et mikrokosmos.

Frederik 3.s kunstkammer rummede både mønter og medaljer, malerier og skulpturer, kunsthåndværk samt antikke og middelalderlige genstande. Derudover indeholdt samlingen våben, videnskabelige instrumenter og genstande fra Afrika, Asien og Amerika, kaldet etnografiske genstande.

Den største tilgang til Kunstkammeret i Frederik 3.s tid kom i 1654, hvor kongen erhvervede sig den netop afdøde læge og samler Ole Worms store samling af naturhistoriske genstande. Worms samling, kaldet Museum Wormianum, var kendt over hele Europa på det tidspunkt.

Fra oprettelsen og indtil 1673 havde Kunstkammeret til huse i en række værelser på Københavns Slot. I den sidste del af Frederik 3.s regeringstid satte kongen imidlertid gang i et nyt byggeri umiddelbart ved siden af slottet, mellem Proviantgården og Tøjhuset på Slotsholmen. Den nye bygning var tegnet af kongelig bygmester Albert Mathiesen (død 1668) og skulle blandt andet huse Kunstkammeret.

Bygningen blev opført fra 1665-1673, og den stod således først færdig et par år efter Frederik 3.s død i 1670. Bygningen havde tre etager, og Kunstkammeret blev placeret på den øverste etage. Her blev samlingen fordelt i en række tematiske kamre, blandt andet Malerigalleriet, Heltesalen, Antikvitetskammeret, Indiansk Kammer, Artificialkammeret og Naturaliekammeret. På den mellemste etage husede bygningen Det Kongelige Bibliotek og nederst kanoner fra Tøjhuset. Bygningen blev udvidet i 1781-1785, og i 1906 blev den overtaget af Rigsarkivet, der dog senere fraflyttede bygningen.

Kunstkammeret blev opløst i 1820'erne, og over de næste årtier blev de mange genstande fordelt på en række nyoprettede museer. Idealet for museer havde ændret sig. I renæssancen skulle kunstkamre vise verden i mikrokosmos. Men i 1800-tallet mente man, at museer skulle specialiseres inden for enten kunst, kultur eller natur. Kunstkammerets komplekse samling af genstande blev derfor splittet op efter disse tre kategorier. Manden i spidsen for projektet var kongelig overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch.

Malerisamlingen fra Kunstkammeret blev ophængt på Christiansborg Slot og åbnede for publikum i 1827. Da slottet brændte i 1884 blev samlingen overført til Statens Museum for Kunst.

En del af Kunstkammerets kulturhistoriske samlinger, antikke genstande samt kunsthåndværk blev overflyttet til det nyligt oprettede Kongelige Kunstmuseum i Dronningens Tværgade i København. Dette museum blev nedlagt i 1867. Herefter blev genstandene endnu en gang fordelt, denne gang primært mellem Rosenborg Slot og Museet for Nordiske Oldsager (der senere blev en del af Nationalmuseet). Kunstkammerets samling af etnografiske genstande blev forløberen for Nationalmuseets etnografiske samling.

Kunstkammerets store samling af naturhistoriske genstande indgik i Zoologisk Museum og Geologisk Museum.

Kunstkammerets indhold og opsætning kendes gennem syv håndskrevne inventarier, der fortsat er bevarede. Inventarierne blev produceret mellem 1674 og 1827 og kortlagde samlingens genstande og deres placeringer. Kunstkammeret er også beskrevet i et trykt katalog, kaldet Museum Regium, der blev udgivet i 1696 og 1710.

• Frederik 3.
• Ole Worm
• kunstkammer